

Specialpatruljen fandt hash og peberspray i lejlighed i Randers C
112Onsdag 2. december 2020 kl. 17:00
.jpg)
Arkiv billede |
Østjyllands Politis specialpatrulje fandt tirsdag både hash og pebersprays i to lejligheder i Randers og Aarhus.
Tirsdag kl. 10.35 tog betjente fra specialpatruljen hen til en lejlighed i Randers C efter oplysninger om, at der blev solgt stoffer fra stedet.
Under en ransagning af lejligheden fandt betjentene en del tusinde kroner i kontanter, noget hash og flere ting, der pegede på, at den 30-årige mand, der bor i lejligheden, har solgt hash. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkosalg. Da betjentene også fandt en peberspray i hjemmet, blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven.
I Aarhus N reagerede specialpatruljen ved middagstid på et lignende tip om narkosalg. I en lejlighed fandt betjente og en narkohund en mindre mængde hash og kokain og en ulovlig peberspray.
Her blev en 25-årig kvinde sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven
© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() Nakokørsel på Grenåvej 112 | ![]() | ![]() Indbrud i Langå, har du set noget 112 |
![]() | ||
![]() Anholdt natten til lørdag på Ebeltoftvej 112 | ![]() | ![]() Solgte narko via Snapchat 112 |
![]() |