Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sparekassen Kronjylland donerer 30.000 kr. til Teaterskolen Kastalia

Randers
Mandag 21. november 2022 kl. 16:00

Sparekassen Kronjylland donerer 30.000 kr. til Teaterskolen Kastalia
Daglig leder af Teaterskolen Kastali'a, Lisbeth Nielsen (t.h.) er glad for, at Inge Winther Kastrup (t.v.) har indstillet teaterskolen til en donation fra Sparekassen Kronjyllands Garant-million. I baggrunden ses teaterskolens hold 7.


.
Sparekassen Kronjylland donerer 30.000 kr. til Teaterskolen Kastali'a

Med donationen støtter Sparekassen Kronjylland et unikt teaterfællesskab, der inkluderer og rummer mange forskellige børn og unge i Randers.

Et fællesskab, hvor man kan være sig selv. Sådan beskriver pigerne på hold 7 samstemmende Teaterskolen Kastali'a, der holder til i Underværket i Randers.

Beskrivelsen er ikke tilfældig.

For teaterskolen har fokus på elevernes personlige udvikling, og her handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen.
Rummer børn og unge med udfordringer

Flere af de 105 børn og unge, der går på teaterskolen, kæmper med forskellige udfordringer så som angst, depression og ADHD. Det fortæller Lisbeth Nielsen, der er daglig leder af Teaterskolen Kastali'a.

- Det kan lyde paradoksalt, at man har lyst til at stille sig op på en scene, når man har angst, men de tør, fordi de ikke står der alene, fortæller Lisbeth Nielsen og tilføjer, at børnene lærer at tro på, at de er gode nok, som de er. Her spiller fællesskabet også en afgørende rolle.

- Fællesskabet bygger dem op som mennesker. Vi arbejder med, hvad vi har i rygsækken, og de lærer at lytte til sig selv og til andre. De tør være sig selv, fordi de oplever tryghed, fortæller hun og tilføjer, at mikset af børn og unge med og uden udfordringer understøtter begge gruppers personlige udvikling.

- De mere robuste børn har ofte den udstråling, som skal til, når man skal stå på en scene, mens børnene med udfordringer kan lære de andre at reflektere, forklarer hun. Begge dele er vigtige, når man som Teaterskolen Kastali'a arbejder med livsteater, der tager udgangspunkt i børnenes egne sanser, følelser og livserfaringer, og hvor holdene selv bestemmer, hvad deres afsluttende forestilling skal handle om.
30.000 kr. til at udbrede fællesskabet

Teaterskolen har netop modtaget en donation på 30.000 kr. fra Sparekassen Kronjylland.

Donationen kommer fra Garant-millionen, hvor Sparekassen sammen med sine garanter uddeler en million kroner om året fordelt over tre gange. Den første uddeling havde fokus på fællesskaber, og her indstillede Inge Winther Kastrup, der er garant i Sparekassen, Teaterskolen Kastali'a.

- Jeg indstillede Kastali'a på grund af fællesskabet.

Her er plads til alle, og der er et andet miljø end den præstationskultur, der er i samfundet. De skal ikke leve op til noget. Her kan de være sig selv, fortæller Inge Winther Kastrup, hvis barnebarn går til teater på Kastali'a.

Lisbeth Nielsen oplyser, at pengene blandt andet skal bruges til at udbrede erfaringerne med at inkludere børn og unge med udfordringer i fællesskabet via projektet SANS, der står for selvværd, anerkendelse, nærvær og sammenhold.

Næste uddeling fra Garant-millionen bliver i 2023 og vil have fokus på tryghed.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Søndagens strømpris
Søndagens strømpris
Randers
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Randers
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Randers
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Randers
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers
Løse hunde bider hjorte over hele landet
Løse hunde bider hjorte over hele landet
Randers
Efteruddannelse der giver mening hos Tradium
Efteruddannelse der giver mening hos Tradium
Randers
Kulturhusets forhal åbnede 1. december 2023
Kulturhusets forhal åbnede 1. december 2023
Randers
30 procent af dit indkøb er statsafgifter
30 procent af dit indkøb er statsafgifter
Randers
Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid
Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder