Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sommerhusferie i Østjylland hitter: Sådan passer du sommerhushaven

Østjyllandidag
Fredag 10. juli 2020 kl. 17:00

Sommerhusferie i Østjylland hitter: Sådan passer du sommerhushaven
Foto: PR.



De østjyske sommerhusområder er populære i år. Lokal haveekspert giver sine bedste råd til, hvordan du får succes med sommerhushaven.

Coronakrisen har ændret danskernes ferieplaner, og rigtig mange vælger sommerhusferie i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er danske sommerhusbookninger gået frem med 100 procent i juni og juli i forhold til samme periode i 2019, og mange østjyske sommerhusejere vælger at nyde ferien i sommerhuset frem for udlandet. Hvis man ønsker at nyde friheden og roen, når man besøger sommerhuset, i stedet for at bruge den første dag i haven, er det en god idé at vælge planter, der kræver minimal pasning. Derudover skal de være hårdføre, så de ikke visner i de perioder, hvor man ikke er i sommerhuset – ellers risikerer man at møde op til en halvdød have.

Der er stor forskel på, hvilke planter der kan gro i jorden, alt efter hvor man befinder sig. Derfor er sommerhusets lokation ifølge Martin Ditlev Sørensen, der er centerchef i Plantorama, Randers, en vigtig faktor, når man vælger planter til sommerhuset.

– Når man investerer i planter til sommerhuset i Østjylland, har man mange muligheder, da forholdene er gode i forhold til eksempelvis Vestkysten. Stadig kan hårdføre planter som surbær, syren eller lærk være at foretrække, så man ikke skal ligge søvnløs på grund af haven, når man ikke er i sommerhuset, siger Martin Ditlev Sørensen.

Plantoramas haveekspert giver her sine råd til de rigtige planter til sommerhushaven.

Vælg de rigtige blomster til krukkerne
En nem måde at skabe stemning i sommerhuset er ved at plante sommerblomster i sine krukker. Her skal man dog huske, at blomster i krukker som udgangspunkt skal vandes hyppigere, da de ikke selv kan søge vand med rødderne. Der er dog mere hårdføre planter som lavendel, petunia, bakkenellike, pelargonie eller flittiglise, som godt kan klare perioder med tørke og derfor egner sig godt til sommerhusets krukker.

Frugter til sommerhuset
Frugttræer og bærbuske kan være en dejlig ting at have i haven. De kræver dog lidt ekstra pleje, det første års tid efter de er plantet, så de får etableret sig godt, men herefter kræver de stort set ingen pasning. Æble- og kirsebærtræer er klassikere, men bærbuske som hindbær, solbær, brombær eller ribs passer også glimrende i sommerhuset.

Hårdføre krydderurter til maden
Krydderurter er også en god ting at have i sommerhuset. Man skal huske at vælge de mere hårdføre varianter, som trives med masser af sol og kan klare udtørring. Vælg for eksempel oregano, rosmarin, persille, purløg eller mynte, der kan bruges gennem hele sommeren – både når grillen skal frem, og når der skal laves kolde sommerdrinks.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder