Del på Facebook   Print siden

Sommeren er kommet: efterlad ikke hunde i varme biler

Danmarkidag
Torsdag 23. maj 2024 kl. 06:00

Sommeren er kommet: efterlad ikke hunde i varme biler
En huskeregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40 til 50 grader. Så derfor: Lad hunden blive hjemme. Foto: Dyrenes Beskyttelse


Sommervarme og hunde i biler er en dårlig kombination, der kan have fatale konsekvenser, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Desværre sker det stadig, at hunde efterlades i biler om sommeren.

Når det bliver sommer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr. Varmen kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få slemme konsekvenser.

En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 88 personer henvendte sig i 2023, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil.

- Hunde er mere følsomme overfor høje temperaturer end mennesker er. Det skyldes, at mennesker sveder varmen ud af hele kroppen, men hunde kan kun komme af med varme via poterne og munden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Selv hvis bilen parkeres i skyggen, bliver bilen som en ovn på ganske kort tid. Det er derfor bedst at lade hunde blive hjemme, hvis det er muligt.

Fra 25 til 50 grader på en halv time
Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme, hver gang det er muligt, for eksempel, når man skal ud at handle. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10 til 15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer gør ingen forskel.

- Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand, frem for at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, siger Jens Jokumsen.

En huskeregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40 til 50 grader. Så derfor: Lad hunden blive hjemme.

Forholdsregler for dyr i bilen

Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.

• Parkér altid i skygge
• Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen
• Giv adgang til frisk vand i bilen
• Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå

Sådan hjælper du et dyr med hedeslag

• Hjælp dyret med drikkevand, kølige omslag og skygge
• Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral
• Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Kan koste op til 22.000 kroner i bøde: Har du styr på turistreglerne forud for sommerferien?
Kan koste op til 22.000 kroner i bøde: Har du styr på turistreglerne forud for sommerferien?
Danmarkidag
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
Danmarkidag
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Danmarkidag
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Danmarkidag
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Danmarkidag
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Danmarkidag
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Danmarkidag
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Danmarkidag
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Danmarkidag
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder