Solcellestrategi halter bagefter: Flere lokale kommuner kæmper for at nå det ambitiøse klimamål

Kun 22 procent af vejen til målet

Når man kigger på de seneste tal fra Energistyrelsen, tegner der sig et billede, der giver anledning til eftertanke. Solcellekapaciteten i Danmark har nået cirka 4,3 GW – det svarer til blot 22% af regeringens ambitiøse mål om 20 GW inden 2030. Energistyrelsen lancerede strategien i maj 2024 med visionen om at tidoble landets solcellekapacitet, men udviklingen går langsommere end forventet.

Brancheeksperter peger på, at Danmark mangler at udvide kapaciteten med hele 15,7 GW for at nå i mål. For at sætte det i perspektiv: Det svarer til at dække næsten 45.000 fodboldbaner med solcellerpaneler.

Politiske incitamenter mangler kraft

En væsentlig årsag til den træge udvikling findes i de begrænsede politiske incitamenter. Hvor Danmark tilbyder et håndværkerfradrag på maksimalt 8.600 kr., der reelt giver omkring 2.200 kr. i skattebesparelser, går nabolandet Sverige langt mere drastisk til værks.

I Sverige kan forbrugere spare op til 50.000 SEK årligt ved investering i solcelleanlæg med batterier, hvilket gør den grønne teknologi langt mere attraktiv for almindelige husstande. Denne forskel i økonomiske incitamenter kan være medvirkende til, at udviklingen ikke følger den ønskede kurve.

Store forskelle mellem kommunerne

Når man zoomer ind på kommuneniveau, bliver billedet endnu mere nuanceret. Aabenraa Kommune topper listen med en imponerende opfyldelse på 162,6% af deres beregnede andel af det nationale mål. Det betyder, at kommunen allerede har overopfyldt deres forventede bidrag til den samlede strategi.

Andre kommuner, der præsterer over målstregen, inkluderer Læsø Kommune (136,8%), Lemvig Kommune (126,9%) og Holstebro Kommune (117,6%). Disse tal viser, at det er muligt at nå målene, når de rette lokale forhold er til stede.

Lokale udfordringer i regionen

Ser man på kommunerne i lokalavisernes dækningsområder, tegner der sig et mere blandet billede:

• Randers Kommune har en solcellekapacitet på 136.299 kW, hvilket svarer til 40,7% af deres mål
• Viborg Kommune har opnået 173.512 kW, svarende til 53,3% af målet
• Aalborg Kommune ligger med 35.877 kW på blot 4,8% af deres mål
• Mariagerfjord Kommune står med 31.290 kW på 22,5% af deres andel
• Horsens Kommune har installeret 52.815 kW, svarende til 16,2% af målet
• Syddjurs Kommune præsterer stærkt med 124.478 kW og 84,3% af målet
• Norddjurs Kommune har opsat 43.536 kW, hvilket udgør 35,6% af deres andel
• Rebild Kommune står med 13.578 kW på 13,1% af deres del

Disse tal afspejler de forskellige udfordringer, som kommunerne står overfor i forhold til lokalplaner, administrative processer og andre barrierer, der kan hæmme udviklingen af solcelleanlæg. Særligt Syddjurs skiller sig positivt ud, mens kommuner som Aalborg og Rebild har betydelige udfordringer med at komme i gang med den grønne omstilling.

Klimamålene presser på

Diskussionen om solceller versus andre energiformer som atomkraft får ny relevans i lyset af de seneste tal. Selvom solcelleenergi betragtes som den mest omkostningseffektive energiform, viser meningsmålinger, at flere danskere nu støtter ideen om atomkraft.

Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor Danmark skal leve op til både nationale klimamål og internationale forpligtelser under Parisaftalen. Med mindre end seks år tilbage til 2030-målet, kræver det en markant acceleration af indsatsen for at nå de ønskede resultater.

Vejen frem kræver handling

For at vende udviklingen og sikre, at Danmarks solcellestrategi bliver en succes, peger eksperter på behovet for stærkere politiske incitamenter og færre administrative barrierer på kommunalt niveau. De kommuner, der allerede har nået deres mål, kan fungere som inspiration og læring for andre.

Den grønne omstilling kræver ikke kun politisk vilje på nationalt niveau, men også lokalt engagement og praktiske løsninger, der gør det lettere og mere attraktivt for både private og erhverv at investere i solcelleenergi.

Kilde: 1KOMMA5° Danmark