Annonce
Del på Facebook   Print siden

Søndag aften er det slut med hurtigtest

Corona
Fredag 4. marts 2022 kl. 17:00

Søndag aften er det slut med hurtigtest
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Søndag aften er det slut med hurtigtest

Søndag aften lukker de sidste hurtigteststeder permanent. PCR-testcentrene holder fortsat åbent, og et nyt PCR-testcenter åbner mandag i Aarhus C.

Under COVID-19-pandemien er teststedernes typer, antal, placeringer og åbningstider løbende blevet tilpasset. I takt med at kravet om coronapas er bortfaldet og restriktionerne er blevet få, er efterspørgslen på hurtigtest faldet markant. I starten af februar besluttede regeringen derfor at lukke samtlige hurtigteststeder ned. Lukningen sker søndag aften 6. marts.

Fortsat mulighed for PCR-test

Region Midtjylland tilbyder fortsat PCR-test til personer omfattet af sundhedsmyndighedernes testanbefalinger. For at minimere afstanden til test i regionens største by, åbner der mandag et nyt PCR-testcenter i det tidligere amtssygehus på Tage Hansensgade 2 i centrum af Aarhus.

- Jeg håber inderligt, at det er et punktum vi er i færd med at sætte i historien om corona, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- I det lys vil jeg gerne rette en stor tak til alt det personale og de leverandører, der har hjulpet med at holde Region Midtjyllands testmaskine kørende. Tak for samarbejdet og tak for indsatsen! Den er i høj grad værdsat, understreger formanden.

Trappemodel for færre teststeder

I den forløbne uge indførte de nationale myndigheder en trappemodel, der skal sikre, at efterspørgsel og udbud af test følges ad. På nuværende tidspunkt kan sundhedsvæsenet håndtere 140.000 PCR-test om dagen, men efterspørgslen ventes at falde. Sker det, bliver antallet af test og teststeder tilpasset efterspørgslen.


Selvtest på bl.a. apoteker

Ønsker man en vejledende hurtigtest for COVID-19-smitte, så findes der et udvalg af selvtest hos bl.a. apoteker, materialister og i dagligvarehandlen.





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder