Nyheder
Søg penge til frivilligt socialt arbejde: Kom til infomøde om paragraf 18-midlerne
Tirsdag den 17. december kan du høre om, hvordan jeres forening kan få økonomisk støtte fra paragraf 18-midlerne til jeres aktiviteter for folk med særlige behov.
Foreninger og grupper, der laver frivilligt socialt arbejde, kan søge § 18-midler. Støtten bliver uddelt til aktiviteter, der hjælper mennesker med at mestre deres liv bedre, og som forbedrer deres sociale og sundhedsmæssige situation.
I udvælgelsen bliver der særligt lagt vægt på seks kriterier:
- Om hele målgruppen vurderes at være socialt udsat
- Om indsatserne understøtter mestring
- I hvor høj grad indsatserne og aktiviteterne varetages af frivillige
- Hvor mange mennesker der får gavn af indsatsen
- Hvilke typer udgifter der søges om midler til
- Hvorvidt foreningen modtager økonomisk støtte fra en eventuel landsorganisation
På infomødet kan du høre mere om, hvordan I kan få støtte, få hjælp til ansøgningen og stille spørgsmål.
Tid, sted og tilmelding
Tid: Tirsdag den 17. december kl. 16.30 – 18.30
Sted: Laksetorvet, lokale D.2.58, Randers
Tilmelding sker ved at kontakte Pernille Birkner Bro på pernille.birkner.bro@randers.dk
Tilmeldingsfrist søndag den 15. december 2024
Der vil være forplejning under mødet.
Læs også:
Kontakt
Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen eller brug for hjælp til din ansøgning, kan du kontakte Frivilligværkets leder Mette Sørensen på mette@frivilligvaerket.dk eller telefon 29 16 19 21.
Du kan finde mere information om paragraf 18-midler og ansøgningsprocessen her: www.randers.dk/paragraf18
Læs også: