Annonce
Del på Facebook   Print siden

Socialudvalg sender nye kvalitetsstandarder i høring

Forside
Torsdag 5. september 2019 kl. 17:00

Socialudvalg sender nye kvalitetsstandarder i høring

Kommunens standarder for den hjælp, der ydes på socialområdet, er netop blevet behandlet i Socialudvalget, som nu har besluttet at sende standarderne i høring.

Der er i alt 15 nye kvalitetsstandarder for socialområdet. Standarderne sætter en ramme for, hvilken service borgere kan få på socialområdet. En standard beskriver hvilke former for hjælp, assistance eller service, der bliver tilbudt inden for et område. Det kan for eksempel være en standard for økonomiske tilskud på børne- og handicapområdet. En standard har afsæt i den lovgivning, der er for området og beskriver i detaljer, hvad hjælpen kan indeholde. Nu er de nye standarder sendt i høring frem til 20. oktober. Høringen ligger på kommunens hjemmeside.

"Jeg vil gerne opfordre alle til at gå ind og få sendt et høringssvar afsted. Vi har sat høringsfristen til den 20. oktober for at give borgerne så lang tid som muligt til at komme med deres svar," fortæller Rosa Lykke Yde, medlem af Socialudvalget.

Den lange høringsfrist er et led i at sikre, at borgerne i Randers Kommune er inddraget mest muligt i beslutningsprocesserne.

Gode drøftelser af standarderne
Revisionen af kvalitetsstandarderne blev drøftet i Socialudvalget den 26. august.

"Vi har haft nogle gode drøftelser, hvor alle er kommet til orde. Nu ser vi frem til at høre de udefrakommende inputs, så vi kan lave så gode kvalitetsstandarder som muligt," siger Rosa Lykke Yde.

På mødet diskuterede udvalget også strategier for at gøre standarderne lettere at forstå:

"Det har været vigtigt for handicapområdet og udsatteområdet, at vi har gjort os bestræbelser for, at alle de berørte brugergrupper kan læse og forstå kvalitetsstandarderne. Det har vi gjort os umage for at efterleve."

Kvalitetsstandarderne på socialområdet drøftes af politikerne i byrådet én gang i hver valgperiode, for at serviceniveauet matcher politikernes prioriteringer. Ud over at være i høring hos borgerne, er kvalitetsstandarderne i høring i Udsatterådet og Handicaprådet.

Borgere kan indsende deres høringsvar via hjemmesiden: https://www.randers.dk/demokrati/indsigt-og-indflydelse/hoeringer/

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder