Nyheder

Sms fra ”SKAT” snød ældre kvinde

Redaktion
Af Redaktion 18. august 2021

.
En 73-årig kvinde kontaktede tirsdag Østjyllands Politi og fortalte, at hun var blevet udsat for et forsøg på bedrageri.

Hun havde modtaget en sms fra SKAT, og i beskeden blev hun bedt om oplyse sit cpr-nummer og login og kode til sin netbank.

Den 73-årige troede i første omgang, at det vitterligt var SKAT, der skrev, og derfor sendte hun sine oplysninger.

Lidt efter kom dog til at tænke på, at det virkede forkert, og derfor kontaktede hun hurtigt banken, der hjalp hende med at få skiftet koder.

Der var umiddelbart ikke hævet penge fra kvindens konto.

SKAT vil aldrig bede dig om koder eller betalingsoplysninger, så hvis du bliver bedt om det i en sms eller mail, så er det ikke SKAT, der er afsender.

På skat.dk kan du se eksempler på falske mails og smser og få gode råd til, hvordan du skelner mellem de rigtige og falske beskeder.