Annonce
Del på Facebook   Print siden

Smed stol gennem bilrude og stjal højttaler

Randers
Onsdag 23. juni 2021 kl. 15:00

Smed stol gennem bilrude og stjal højttaler

.
En mand opdagede tirsdag omkring kl. 17.00 to mistænkelige mænd, der stod og kiggede ind af ruderne på hans bil, der holdt parkeret på Asavænget i Randers NV.

Mændene reagerede ikke, da han bad dem gå væk fra bilen, og han skyndte sig derfor op i sin lejlighed for at finde sin bilnøgle og sin mobiltelefon, så han var klar til at ringe efter hjælp.

Da manden kom ned på vejen igen, så han den ene af mændene tage en stol, som han slog den ene bilrude i stykker med, hvorefter han tog en trådløs højttaler, som stod på bilsædet.

Herefter begyndte gerningsmændene at gå fra stedet, og da manden råbte, at han ville have højttaleren tilbage, lød svaret, at han bare kunne melde det til forsikringen.

Manden ringede hurtigt til politiet, der kort efter havde en patrulje i området.

Nogle vidner, der havde set mændene, ledte politiet til krydset Gl. Lervang-Nørre Allé, hvor betjentene fandt to mænd på 28 og 31 år, der nøje passede til signalementet.

De sad i siden af vejen med en højttaler imellem sig.

Da de blev anholdt og sigtet for tyveriet, gjorde den 31-årige kraftigt modstand, råbte skældsord efter betjentene og spyttede på dem.

Han blev derfor også sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, for at fornærme en polititjenestemand og for vold mod politiet.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder