Kultur

Smagløs siger farvel til Storegade 11A efter 33 år – åbner for sidste gang lørdag

Afskedsaften lørdag 24. januar byder på live musik og karaoke, før baren flytter cirka 100 meter mod Torvet

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 23. januar 2026

Smagløs åbner lørdag den 24. januar kl. 19.00 for aller sidste gang i de nuværende lokaler i Storegade 11A i Randers. Det sker, efter at baren har ligget på adressen i 33 år.

Ifølge Smagløs er baren “den ældste bar i Storegade, som stadig har samme navn og har lagt samme sted”.

Flytter til Don Quijote’s gamle lokaler

Smagløs flytter cirka 100 meter op ad Storegade i retning af Torvet og ind i Don Quijotes gamle lokaler.

Simon Hunniche, medejer af Smagløs, lover at man fortsætter “i samme atmosfære & stil, bare i mere moderniseret lokale”.

Live musik og karaoke på afskedsaftenen

Afskedsarrangementet lørdag begynder kl. 19.00. Smagløs oplyser, at der vil være live musik “fra ca. kl. 20.00-23.00”, og at aftenen derefter fortsætter med karaoke.

Invitation til tidligere stamkunder og alle med relation til stedet

Smagløs håber at se så mange som muligt til at sige farvel til de gamle lokaler.

“Vi ser gerne, at alle som har på en eller anden måde været en del af Smagløs kommer forbi og er med til at sige farvel til de gamle lokaler, hvor vi har mødtes igennem 33 år,” lyder det fra Simon Hunniche.

Smagløs opfordrer også tidligere stamkunder, “som måske ikke går i byen mere”, til at kigge forbi, og tilføjer:

“Vi ser gerne, at alle som på en eller anden måde har haft besøgt smagløs eller har noget med stedet at gøre på en eller anden måde, kommer forbi d. 24 januar, lige for at få en enkel øl, sodavand eller lignede.”