Skubbede til buskontrollør og blev anholdt

26. maj 2023
Skubbede til buskontrollør og blev anholdt

En 55-årig mandlig buspassager i Åbyhøj blev onsdag aften kl. 21.15 af en buskontrollør konfronteret med, at han manglede gyldig billet til sin bustur, hvorfor han blev bedt om at betale en bøde.

Ved et busstoppested på Silkeborgvej valgte den 55-årige mand dog i stedet for at betale sin bøde at skubbe til den 47-årige vagt på overkroppen med begge sine hænder.

En patrulje fra Østjyllands Politi blev derfor sendt til stedet, hvor den 55-årige mand blev anholdt, sigtet for at have begået vold mod kontrolløren.