Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skorstensgaard støtter ildsjæle i lokale foreninger - skal din forening være modtager?

Randers
Torsdag 25. maj 2023 kl. 09:00

Skorstensgaard støtter ildsjæle i lokale foreninger - skal din forening være modtager?
Skorstensgaard Danmark A/S


Vidste du, at din lokale klub eller forening kan få tildelt et sponsorat, blot fordi I emmer af god energi? Siden maj 2022 har det været muligt at søge om et sponsorbeløb hos den landsdækkende værkstedskæde Skorstensgaard, som ønsker at støtte lokale ildsjæle rundt omkring i Danmark.

Værkstedskæden Skorstensgaard har en historie, der bygger på ambition, vilje og ikke mindst god energi. Det er netop årsagen til, at koncernen sidste år besluttede at etablere sponsoratet Vi støtter den gode energi – lokalt. Med sponsoratet ønsker Skorstensgaard at bidrage til den gode energi i de lokale foreninger, der findes rundt omkring i landet.

For at blive taget i betragtning til sponsoratet skal foreningen eller klubben blot holde til i en af de 22 byer, som Skorstensgaard også har værksteder i.

Forening i Aalborg: sammenholdet trækker medlemmerne til

Hver måned udvælger Skorstensgaard en lokal forening i en af de byer, de har et værksted i, og udlodder en sponsorcheck på 2.000 kroner til en heldig forening. Foreningen kan bruge sponsorbeløbet til at købe fornødenheder såsom sportsudstyr og andet, som medlemmerne anvender i forbindelse med aktiviteter, eller på udflugter samt begivenheder og events, der for eksempel kan medvirke til at tiltrække endnu flere medlemmer til foreningen og dermed øge den gode energi, så endnu flere kan få gavn af den.

Skorstensgaard har siden lanceringen sidste år støttet foreninger, som tæller en bred vifte af aktiviteter og interesser, blandt andet Hedens Squaredansere i Ikast, foreningen DGI Padel 60+ i Holstebro, Gymnastikforeningen 94 i Fredericia, Kolding Roklubberne og mange andre.

Senest har værkstedskæden støttet GIF, Gudumholm Idrætsforening i Aalborg – en forening, der emmer af energi og virkelyst. Her mødes aalborgensere i alle aldre flere gange om ugen for at dyrke fire forskellige sportsgrene året rundt. Med både fodbold, løb, motionscenter og gymnastik på paletten er der noget for enhver smag i foreningen – og dermed også en masse områder, hvor en sponsorcheck kan falde i god jord.

- Uanset hvilken idræt man dyrker i GIF, er socialisering en af de største årsager til, at man møder op i foreningen. Her gør vi på en måde op med ensomhed, for fællesskabet er der for den enkelte. Vi har jo blandt andet medlemmer, der ikke har familie, eller som lige er blevet enlige, fortæller foreningens hovedformand Peer Kristensen.

Skorstensgaard: Vi vil styrke fællesskabet i lokalområderne

Med dette sponsorat har den landsdækkende værkstedskæde til hensigt at styrke fællesskaberne og energien, som findes i de lokalområder, hvor både kædens kunder bor, og deres egne afdelinger og ansatte holder til.

- For os har noget af det vigtigste været at bidrage lokalt i de byer, som vores værksteder også er en del af. Det er jo lokalområder, hvor vores kunder såvel som vores medarbejdere har hjemme, og de har alle gavn af den gode energi, som skabes ude i fællesskaberne. For den energi smitter af på vores medarbejdere og på den stemning, der er ude på vores værksteder, og netop det vil vi gerne være med til at styrke, siger Kirstine Blak, salgs- og marketingchef i Skorstensgaard.

Skorstensgaard har derudover lanceret et sponsorat mere, der også skal støtte lokalt i de 22 byer, kædens afdelinger befinder sig i. Det er støtteprojektet Elitespire Sponsor, som er blevet til for at bidrage økonomisk til familier med børn, der har et talent og en drøm om at udvikle sig inden for en disciplin. Værkstedskæden vil nemlig gerne støtte ambitionerne hos de unge mennesker, der har brug for lidt hjælp til at nå dem.

Ifølge værkstedskæden har disse støtteprojekter rødder i en historie, koncernen kan se sig selv afspejlet i. Det at være passioneret om en sag har været en afgørende faktor for Skorstensgaards succes, da de gjorde deres debut i værkstedsbranchen med et banebrydende koncept for 14 år siden. De har selv oplevet, hvordan håndsrækninger har hjulpet dem på vej i deres stræben efter at indfri store ambitioner. Derfor ønsker koncernen at give andre en hjælpende hånd til at nå deres mål.

Se alle Skorstensgaards hidtidige sponsorater og tilmeld din forening: https://skorstensgaard.dk/vi-stotter-den-gode-energi



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder