Del på Facebook   Print siden

Skoleveje bliver mere sikre

Lørdag 6. februar 2016 kl. 09:55

Skoleveje bliver mere sikre
I forbindelse med den nye skolestruktur i Randers er kommunen i fuld gang med at gøre skolevejene bedre og mere sikre. Her får du en oversigt over projekterne.

Alle nye sti- og vejprojekter ved skolerne forventes at være klar i august.

”Flere skolevejsprojekter blev realiseret før skolestart i 2015 og i løbet af efteråret. Vi er i gang med resten af projektet nu, og vi forventer at blive færdige med de vedtagne projekter senest efter sommerferien,” siger Rune Asmussen, afdelingschef for Plan, Byg og Veje i Randers Kommune.

På Vestervangsskolen bliver der lavet en forlængelse af afsætningslommen på Vester Boulevard for de elever, der bliver kørt til skole. De cyklende elever kan glæde sig til etableringen af cykelramper fra Hobrovej til stitunnelen ved Anisvej og Urmagervej. Fra tunnelen til Borup Allé etableres en dobbeltrettet cykelsti.

De elever, der går til skole, får mulighed for at gå langs parkeringspladsen uden at træde på græsset.

Hævede flader og nye heller
På Søndermarkskolen går kommunen i gang med at lave en del af personaleparkeringen langs brandvejen mod sportspladsen i februar 2016. Det sker for at skabe mere plads foran skolen til afviklingen af trafikken. Derudover kommer der hævede flader på Bøsbrovej for at sænke bilernes fart.

Næste projekt på skolen bliver at asfaltere den eksisterende sti fra Asser Rigs Vej til Vennelystvej.

Skråparkeringer og ”kys og kør”
Udover de tre nævnte skoler er Randers Kommune i kontakt med Hobrovejens Skole, Blicherskolen, Munkholmskolen og Østervangsskolen om de trafikale forhold.

Hobrovejens Skole ønsker en skråparkering på Skolevej foran skolen, Blicherskolen vil gerne forbedre forholdene for cyklister, der krydser Stationsvej, og Munkholmskolen ønsker en ny buslomme foran børnehaven samt en ”kys og kør” plads i den eksisterende buslomme.
Østervangsskolen kunne tænke sig bedre parkeringsmuligheder på Regionshospitalets parkeringsplads over for skolen.

Fakta
Byrådet i Randers Kommune har bevilliget 4,4 millioner til at forbedre de trafikale forhold ved skolerne i forbindelse med den nye skolestruktur. Den nye skolestruktur trådte i kraft i august 2015. Den nye struktur betød, at 9 skoler fik et særligt udskolingsmiljø, og at 10 skoler fik børnemiljøer for 0.-6.klasse. Samtidig blev fem skoler nedlagt.

Følgende projekter blev lavet i 2015:

Vestervangsskolen
Ensretning af Nålemagervej, krydsninghelle ved Hobrovej, højresvingsbane fra Nålemagervej til Vester Boulevard og en parkeringslomme på Nålemagervej.

Søndermarksskolen
Parkerings- og afsætningslomme på Smedegade og foran skolen samt fartdæmpere på Skanderborggade og Vorup Kirkevej.

Kristrup Skole
Krydsningshelle på Vennelystvej og en krydsningshelle på Skolegade.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder