Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skoler for alle

Lørdag 4. november 2017 kl. 09:07

Skoler for alle
Louise Brown, Gl. Jennumvej 11, Randers - byrådskandidat for Venstre.
LÆSERBREV Af Louise Brown, Gl. Jennumvej 11, Randers - byrådskandidat for Venstre.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Venstre ønsker en stærk og dygtig folkeskole. Det har vi også gjort vores til at få her i Randers kommune. Vi har taget ansvar og handlet fornuftigt, og på den måde skabt et provenu, der efterfølgende er lagt tilbage til folkeskolerne.

Men for mig er det også vigtigt, at vi har gode og dygtige privatskoler og friskoler her i kommunen. I Randers har vi landets største privatskole, og både den, de andre privatskoler samt vores friskoler klarer sig rigtig godt. Det er jeg stolt af.

Selvfølgelig skal vi styrke vores folkeskole, det er klart, men vi skal i høj grad også anderkende de dygtige privat- og friskoler, vi har. For mig skal folkeskolen ikke nødvendigvis være borgernes foretrukne valg. For mig er det vigtigste, at borgerne har valgfriheden til at vælge den skole, hvor deres børn passer bedst ind. Min mand og jeg har selv for nylig valgt at flytte vores barn fra én slags skole til en anden.

Det undrer mig derfor grænseløst, når 3F går ud med meldingen om, at de ønsker at lukke alle privat- og friskoler. Hvorfor vil man fratage borgerne den mulighed at vælge den form for skole, der passer bedst til deres børns behov? Det er en frihed, jeg mener, er vigtig at værne om. Det er trods alt vores børn, altså dem, der skal bære samfundet videre, det handler om. De skal da have de bedste vilkår og den bedste og mest trygge start på livet. For nogen er folkeskolen det rette valg og for andre er det privat- eller friskole, der er det rette.

Vores datter har haft 3 ½ gode år på en friskole her i byen, men da hun skulle starte i 3. klasse efter sommerferien valgte vi, at det nu var tid til at prøve kræfter med folkeskolen. Det er altså ikke givet, at man som liberal vælger en privatskole. Men hvor er det dog fantastisk at vi har valget, når nu vores privat- og friskoler gør det så godt, som de gør.

Derfor vil jeg kæmpe for, at vi fortsat har plads til begge dele.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder