Skolebiblioteket gør comeback efter 11 år – vender tilbage på folkeskolen i 2026

Et enigt Folketing har i dag vedtaget at ændre navnet på de pædagogiske læringscentre på landets folkeskoler tilbage til det velkendte “skolebibliotek”. Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2026 og gælder alle folkeskoler i hele landet.

Klarere sprog i “hele befolkningens skole”

Baggrunden for beslutningen er ønsket om, at alle – både elever, forældre og andre borgere – nemmere skal kunne forstå, hvad der tales om, når skolen diskuteres.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger betydningen af det enkle navn:

“Jeg er meget glad for, at vi nu får ændret betegnelsen tilbage til skolebibliotek. Det er en lille ændring, men den har stor værdi. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi kalder skolens funktioner. Elever, forældre og lærere skal ikke fremmedgøres fra folkeskolens med alverdens elitære og indforståede begreber som PLC. Nu får vi alle igen mulighed for at deltage i samtalen om skolens hverdag,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ifølge de politiske bemærkninger er formålet at gøre betegnelsen mere intuitiv og forståelig og dermed styrke oplevelsen af folkeskolen som “hele befolkningens skole”.

Samme opgaver – nyt navn

Selv om funktionen nu skifter navn, ændrer loven ikke ved de centrale opgaver, som de nuværende pædagogiske læringscentre allerede varetager.

Skolebibliotekerne skal også fremover:

• samarbejde med folkebiblioteket
• stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning
• vejlede i valg af bøger til elevernes fritidslæsning

I bemærkningerne til lovforslaget slås det fast, at ændringen af betegnelsen ikke medfører nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der varetages i dag.

Større vægt på fysiske bøger

Med lovændringen bliver det nu direkte skrevet ind i folkeskoleloven, at støtte til elevernes læsning og vejledning i brugen af fysiske bøger både i undervisningen og til fritidslæsning er en central opgave for skolebiblioteket.

Lovteksten præciserer, at skolebiblioteket skal stille undervisningsmidler til rådighed, “herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf”. Samtidig skal skolebiblioteket understøtte elevernes læsning, udvikle og understøtte undervisningsrelaterede aktiviteter og vejlede om kulturtilbud og litteratur.

Dermed tydeliggøres det, at eleverne fortsat skal hjælpes og inspireres til at læse i fysiske bøger – ikke kun digitale materialer.

Rolle i skolens udvikling

Skolebiblioteket får også en tydelig rolle i skolens samlede udviklingsarbejde. Ifølge lovændringen skal skolebiblioteket understøtte skoleudvikling og det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, ligesom samarbejdet med folkebiblioteket fortsætter.

Det betyder, at skolebiblioteket fortsat skal være et bindeled mellem lærere, pædagoger, ledelse og eksterne kultur- og litteraturtilbud.

Navneskifte også i biblioteksafgiften

Ændringen slår også igennem i loven om biblioteksafgift, hvor betegnelsen “folkeskolens pædagogiske læringscentre” erstattes af “skolebiblioteker”. Det betyder, at ordningen med biblioteksafgift til forfattere og andre rettighedshavere fremover knyttes til skolebibliotekerne efter samme model som i dag.

Træder i kraft efter nytår

Lovforslaget, der har nummer L 35 i denne folketingssamling, er fremsat af børne- og undervisningsministeren og træder i kraft den 1. januar 2026.

Fra den dag vil elever, forældre og ansatte på landets folkeskoler igen møde det velkendte skilt: “Skolebibliotek”.