Alarm 112

Skød fyrværkeri af ved retten og blev anholdt

Fire yngre mænd havde sent tirsdag aften for en stund glemt, at det ikke er tilladt at affyre fyrværkeri på andre tidspunkter af året end i dagene omkring nytår, da de var mødt op foran Retten i Randers.

Skød fyrværkeri af ved retten og blev anholdt
19. juni 2024
Af Redaktion

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om affyring af fyrværkeri på Møllestræde i Randers C tirsdag kl. 22.57. Da en patrulje var fremme på stedet blot få minutter senere traf betjentene de fire unge mænd på henholdsvis 18, 21, 21 og 24 år, som blev anholdt på henholdsvis Østervold og Thorsgade med hjælp fra en patruljehund.

De fire mænd blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen ved at have forstyrret den offentlige orden, mens den 18-årige blev fundet i besiddelse af flere bomberør og et batteri og sigtet for at have overtrådt fyrværkeriloven.

/døgnrapporten/

Pas på juleindbrud: Politiet rykker ud til Randers Storcenter og giver gode råd

Læs også: Pas på juleindbrud: Politiet rykker ud til Randers Storcenter og giver gode råd

Tilmeld dig vores nyhedsbrev