Det hvide farvestof i din medicin
Når du tager din daglige medicin fra apoteket eller børster tænder, kan du uvidende indtage titandioxid – et hvidt farvestof, der nu sætter forskere i alarmtilstand. Stoffet, også kendt som E171, har været brugt i fødevarer siden 1969, netop før fedmeepidemien tog fart i Vesten.
Titandioxid fungerer som farvetilsætningsstof i utallige hverdagsprodukter, men ny forskning viser, at de mikroskopiske nanopartikler kan trænge ind i kroppens celler og forstyrre normale funktioner. Særligt bekymrende er stoffets evne til at påvirke stofskiftet og skabe inflammation i kroppen.
![]()
Læs også:
Når hormoner kommer i ubalance
Forskere har opdaget, at titandioxid kan påvirke kroppens hormonelle balance på flere måder. Nanopartiklerne forstyrrer den normale hormonelle respons på mad og energiomsætning, hvilket kan svække kroppens evne til at regulere blodsukkeret.
Samtidig mistænkes stoffet for at skabe ubalance i tarmbakterierne – de millioner af mikroorganismer, der spiller en afgørende rolle for vores evne til at omsætte fedt, proteiner og kulhydrater. En sund tarmflora er ikke kun vigtig for næringsstofoptagelsen, men også for immunforsvaret og beskyttelsen mod skadelige bakterier og virus.
Dyreforsøg afslører bekymrende resultater
Kontrollerede studier med mus og rotter har vist bekymrende resultater. Dyr, der blev eksponeret for titandioxid, udviklede forhøjet blodsukker, nedsat glukosetolerance og forstyrret tarmfunktion. Kombineret med en fedtrig kost blev effekterne endnu mere alvorlige med leverskader og øget fedtophobning i leveren.
I rotteforsøg medførte store mængder af stoffet markante ændringer i blodfedtet, herunder triglycerider. Kroppens naturlige forsvar mod skader blev svækket, mens de skadelige stoffer i kroppen steg betydeligt.
Skjult i hverdagens medicin
Titandioxid findes stadig i de fleste typer tabletmedicin fra apoteket. Listen over lægemidler, der indeholder stoffet, er omfattende og inkluderer:
- ADHD-medicin og antidepressiver
- Antibiotika
- Blodtryksmedicin og diabetesmedicin
- Kolesterolmedicin og mavesyremedicin
- P-piller og smertestillende
Mange af disse mediciner kan ikke fås uden titandioxid, hvilket efterlader patienter med få alternativer.
Fra tandpasta til læbestift
Udover medicin findes titandioxid i utallige kosmetikprodukter, hvor det fungerer som hvid farvegiver. Stoffet optræder under forskellige navne som Titaniumdioxid, Titanium Dioxide, CI 77891 eller Titanium White i ingredienslister på tandpasta, pudder, læbepomade og solcremer med mineralfilter.
EU forbød stoffet i mad – men ikke i medicin
I 2022 forbød EU titandioxid i alle fødevarer og kosttilskud efter en vurdering fra EUs fødevaresikkerhedsmyndighed. Myndigheden konkluderede på baggrund af ny fransk forskning, at E171 ikke længere kunne anses som sikkert.
Paradoksalt nok er stoffet stadig tilladt i medicin, selvom kosttilskud og vitaminer ikke længere må indeholde det. Processen med at udfase farvestoffet fra lægemidler kan tage flere år på grund af de omfattende godkendelsesprocedurer gennem Det Europæiske Lægemiddelagentur.
DNA-skader og arvemateriale
Titandioxid tilhører gruppen af genotoksiske stoffer, der kan skade DNA og immunsystem. Disse stoffer adskiller sig fra almindeligt giftige stoffer, da de ikke har en sikker nedre grænse – selv bittesmå mængder kan potentielt skade kroppens arvemateriale og føre til mutationer og sygdomme som kræft.
Særligt bekymrende er fund, der viser, at gravide kvinder kan overføre titandioxid til fosteret under graviditeten. Stoffet lagres og udskilles ikke effektivt fra kroppen, hvilket betyder, at nanopartiklerne ophober sig i tarmen, leveren, nyrerne og milten over tid.
Cocktaileffektens ukendte konsekvenser
Efter næsten en menneskealder med indtag af titandioxid gennem medicin, mad og kosmetik ved forskerne stadig ikke præcist, hvordan stoffet påvirker kroppen på lang sigt. Særligt bekymrende er den potentielle cocktaileffekt, hvor titandioxid kan samvirke med andre kemikalier, livsstilsfaktorer og biologiske processer.
Den samlede eksponering kan omfatte flere produkter samtidig, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de reelle sundhedsrisici.
Fedmeepidemiens skjulte årsager
Siden fedmeepidemien skyllede ind over Vesten i 1970’erne, har årsagerne til overvægt og fedmerelaterede sygdomme været et komplekst puslespil. Dyreforsøg tyder nu på, at titandioxid kan påvirke de biologiske mekanismer, der øger risikoen for både fedme og kræft.
Med 48.133 nye kræfttilfælde diagnosticeret i Danmark alene i 2023 og stigende overvægt blandt børn og unge, får forskningen i titandioxids sundhedseffekter en særlig relevans. Overvægt er en kendt risikofaktor for type 2-diabetes og flere kræftformer, og hvis titandioxid bidrager til denne udvikling, kan konsekvenserne være vidtrækkende.
Hvad kan forbrugere gøre?
Selvom titandioxid stadig er lovligt i medicin og kosmetik, kan forbrugere være opmærksomme på ingredienslister og søge alternativer, hvor det er muligt. Det er dog vigtigt at understrege, at medicin aldrig bør stoppes uden lægens godkendelse.
Forskningen i titandioxids sundhedseffekter er stadig primært baseret på dyreforsøg, og der mangler dokumentation for effekterne hos mennesker. Men den stigende bekymring blandt forskere og de alarmerende resultater fra laboratoriestudier gør det relevant at følge udviklingen tæt.
Kilde: FIT for LIVET
Dansk Lægemiddel Information:
Minmedicin.dk
Perkins T. (6. juni 2025). Food additive titanium dioxide likely has more toxic effects than thought, study finds. The Guardian. https://www.theguardian.com/us-news/2025/jun/06/titanium-dioxide-food-additive-toxic
Kai Zou et al. (2025) Titanium dioxide nanoparticles disturb glucose homeostasis in association with impaired enteroendocrine cell differentiation, Food and Chemical Toxicology, Volume 202, 115504.
https://doi.org/10.1016/j.fct.2025.115504
INRAE (6. maj 2021, senest opdateret 22. maj 2023): Titanium dioxide: evidence of its toxicity.
https://www.inrae.fr/en/news/titanium-dioxide-evidence-its-toxicity
INRAE (20. januar 2017). Food additive E171: first findings of oral exposure to titanium dioxide nanoparticles.
https://www.inrae.fr/en/news/food-additive-e171-first-findings-oral-exposure
Yang F. et al. (2021). The impact of TiO2 nanoparticle exposure on transmembrane cholesterol transport and enhanced bacterial infectivity in HeLa cells. Acta Biomater, 135, 606-616.
https://doi.org/10.1016/j.actbio.2021.08.012
Medina-Reyes et al. (2020). Food-grade titanium dioxide (E171) induces anxiety, adenomas in colon and goblet cells hyperplasia in a regular diet model and microvesicular steatosis in a high fat diet model. Food and Chemical Toxicology, 146, 111786.https://doi.org/10.1016/j.fct.2020.111786
Grissa I. et al. (2020). In deep evaluation of the neurotoxicity of orally administered TiO2 nanoparticles. Brain Research Bulletin, 155, 119-128.https://doi.org/10.1016/j.brainresbull.2019.10.005
Chen, Zhangjian et al (2020): Effect of oral exposure to titanium dioxide nanoparticles on lipid metabolism in Sprague-Dawley rats. Nanoscale, volume 12, issue 10, 5973-5986.
https://doi.org/10.1039/C9NR10947A
Dorier M. et al. (2019). The food additive E171 and titanium dioxide nanoparticles indirectly alter the homeostasis of human intestinal epithelial cells in vitro. Environmental Science: Nano, 6, 1549-1561.
https://doi.org/10.1039/C8EN01188E
Proquin H. et al. (2018).
Titanium dioxide food additive (E171) induces ROS formation and genotoxicity: contribution of micro and nano-sized fractions. Mutagenesis, 32, 139–149. https://doi.org/10.1093/mutage/gew051
Barreau, F. et al. (2021) Titanium dioxide particles from the diet: involvement in the genesis of inflammatory bowel diseases and colorectal cancer. Part Fibre Toxicol 18, 26. https://doi.org/10.1186/s12989-021-00421-2
Kommissionens forordning 2022/63 af 14. januar 2022 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fødevaretilsætningsstoffet titandioxid (E 171).
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32022R0063
Kræftens Bekæmpelse: Hyppige kræftsygdomme i Danmark for mænd og for kvinder i 2023:
https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/statistik-om-kraeft/hyppigste-kraeftformer/
![]()
Læs også: