Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skal vi bygge bro eller køre omveje?

Tirsdag 17. april 2018 kl. 14:17

Skal vi bygge bro eller køre omveje?
Iben Sønderup, Havevej 9, Langå - byrådsmedlem og folketingskandidat i Randers Kommune (S).
LÆSERBREV Af Iben Sønderup, Havevej 9, Langå - byrådsmedlem og folketingskandidat i Randers Kommune (S).

Venstres Lars Søgaard og Michael Aastrup Jensen foreslår, at de 4 mio., der er afsat til kortere ombygningstid på Væthvej-broen i Langå skal ”omkonteres” til en kommunal omfartsvej uden om Langå.

Men statslige kroner kan ikke trylles om til kommunale. Og det ved de to politikere selvfølgelig godt. Alligevel bliver de ved med at bilde folk ind, at det er en mulighed, der skal undersøges. Det tog ikke mig 5 minutter at finde ud af, at det ikke var muligt.

I pressen kan man nu læse, at Michael Aastrup Jensen (V) har stillet §20-spørgsmål til transportministeren om sagen. Er det virkelig sådan, det daglige samarbejde mellem regeringsparter foregår? Normalt vil en løsningsorienteret politiker tage et møde med den minister, som hans eller hendes parti er i regering med.

Venstres folketingsmedlem, Britt Bager, fandt sammen med ministeren en løsning som kunne minimere generne for Langå-borgerne ved at nedbringe arbejdstiden på broen fra 8 mdr. til 3 mdr. Nu ser det ud som om, Michael Aastrup Jensen (V) med alle tænkelige midler forsøger at spolere den løsning. Hvad er det, der sker i Venstre? Ved den ene hånd ikke hvad den anden laver? Eller handler det måske snarere om en form for intern konkurrence om, hvem der hjælper borgerne bedst, nu hvor et folketingsvalg begynder at nærme sig?

Hvis man virkelig vil gå seriøst ind i at hjælpe borgerne, skulle man måske se at afsætte tid i sin kalender til at holde et møde med den relevante minister. Men det er selvfølgelig nemmere at sende §20-spørgsmål og på den måde signalere politisk handlekraft. Det hjælper bare ikke de borgere, det handler om. Her er §20-spørgsmål mellem regeringspartnere snarere en omvej.

* Et § 20-spørgsmål (paragraf 20-spørgsmål) er et spørgsmål om et offentligt anliggende stillet af et folketingsmedlem til en minister. Navnet refererer til § 20 i Folketingets forretningsorden, hvor reglerne for disse spørgsmål er fastlagt.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Debat
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder