Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skal Regionshospitalet i Randers lukkes 15 gange eller skal velfærden sikres?

Debat
Søndag 16. oktober 2022 kl. 17:00

Skal Regionshospitalet i Randers lukkes 15 gange eller skal velfærden sikres?

Skal Regionshospitalet i Randers lukkes 15 gange eller skal velfærden sikres?

I øjeblikket er der nærmest dødt løb imellem blokkene i dansk politik og en del politikerne kappes om hvem, der kan give mest til børnene, de ældre og andre sårbare grupper, og dermed hvem der vil være den bedste til at sikre danskernes velfærd.

På overfladen lyder løfterne ens, men det er vigtigt at være opmærksom på det udgangspunkt, løfterne kommer fra.
Der er væsentlig forskel på om velfærd er tilbud, som den enkelte skal betale for eller om der er tale om velfærd, som stilles til rådighed for alle – så man skal ikke skue hunden på hårene.

Der er politikere, der vil finde over 17 mia. til skattelettelser ved at gennemføre produktionsforbedringer i den offentlige sektor – 17 mia. svarer til at lukke Regionshospitalet i Randers – 15 gange.

Det årlige driftsbudget på regionshospitalet er 1,2 mia. Det er en arbejdsplads med ca. 2000 ansatte.
Der skal god nok gås til stålet, hvis der skal findes over 17 mia. ved effektiviseringer i ”det offentlige”.

Tal på papir kan være taknemmelige, men FOAs medlemmer kender realiteten bag tallene, og ved, at det er fuldstændigt urealistisk at gennemføre den slags planer.

Fra vugge til grav møder alle mennesker i Danmark et FOA medlem. Fra barselsgangen til kapellet og i alt det ind imellem er det FOAs medlemmer, der varetager opgaverne på velfærdssamfundets vegne.

Når børnene skal passes, udvikles og lære, når bogbusserne skal køre, når hækkene skal klippes og ambulancerne skal sikre sikker transport af de syge og endeligt når de udsatte borgere, de syge og de ældre har behov for omsorg og støtte, så er det FOAs medlemmer, der løfter opgaverne for os alle sammen.

Men en alt for stram økonomi sætter FOAs fagområder under pres.
Det betyder alt for få kolleger på arbejdspladserne, et dårligt arbejdsmiljø og en uretfærdig løn for det vigtige og ansvarsfulde arbejde, FOAs medlemmer udfører til gavn for alle i samfundet.

I mange år har vi i FOA råbt på anerkendelse og respekt omkring det arbejde, FOAs faggrupper udfører, men nu er vi nødt til at gå et skridt videre.
For respekt kan ikke betale, når man står i supermarkedet og varerne ligger på båndet, og anerkendelse kan ikke betale, når el- og varmepriserne stiger og budgetkontoen er presset til det yderste.

FOAs medlemmer kræver respekt og en retfærdig løn.

Derfor er det ekstra vigtigt, at alle bruger deres stemme den 1. november.
Stem på de kandidater, som I mener - uanset partifarve - bedst kan sikre en ordentlig velfærd for alle og husk at lytte til det, der ligger bag alle løfterne.

Vælg velfærd.

Udtalelse fra generalforsamling i FOA Randers den 12. oktober 2022


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder