Del på Facebook   Print siden

Skal Randers være tilgængelig for alle?

Debat
Lørdag 18. september 2021 kl. 12:00

Skal Randers være tilgængelig for alle?

.
Af: Flemming Sørensen Ålborggade 24, 8940 Randers SV
KV21 kandidat for Socialistisk Folkeparti

Skal Randers by være tilgængelig for alle, så haster det med at få udarbejdet en tilgængelighedspolitik.

Randers byråd tør i deres vision for Randers gå nye veje, men der er mange borgere der ikke tør gå på hverken nye eller gamle veje i Randers.

Samme byråd skriver i deres visions papir for Randers bl.a.: "Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage!"

Det må vi så gøre noget ved.

Prøv at forestille dig, at du som synshæmmet eller gangbesværet eller kørestolsbruger skal bevæge dig på et underlag, hvor der er mange revner, høje kanter, skæve brosten og dæksler og samtidig skal navigere udenom de mange forhindringer af salgsborde og skilte, der i ny og nær dukker op på din vej gennem det indre i Randers city. Er det et sted, du har lyst til at komme?

Nej vores by skal være tilgængelig for alle borgere. Randers skal være et sted, vi kan komme til. Der skal indtænkes tilgængelighed for alle, – for byen skal også være for fodgængere, gangbesværede, handicappede, synshæmmede, rollator- og kørestolsbrugere.

Vi skal være en kommune, hvor alle byens borgere har mulighed for at deltage aktivt i byens liv og udvikle deres evner og ressourcer i uddannelse, arbejde og sociale sammenhænge på lige fod med andre.
Hvis vi laver gode tilgængelige løsninger på færdselsarealer og i de offentlige bygninger giver det god mobilitet for alle. God mobilitet skaber vækst og udvikling og er derfor et vigtigt mål i en tilgængelighedspolitik. Men det er også et mål, at private byggerier har fokus på tilgængelighed.

Husk, at et samfunds tilgængelighed er en grundlæggende forudsætning for at skabe lige muligheder for alle.

Derfor skal der udarbejdes en kommunal tilgængelighedspolitik for hele Randers Kommune. En Tilgængelighedspolitik som skal være et værktøj, vi bruger fremadrettet når vi bygger, ombygger, renoverer eller ændrer vores byrum og omgivelser.

Først da kan byrådets vision for Randers Kommune – Vi tør gå nye veje! Vi vil muligheder for alle – alle skal med, og alle kan bidrage. Vi vil vækst og udvikling – et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed, blive en realitet.

Det kalder vi i SF for lige muligheder for alle.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Arbejdsmiljøundersøgelse hilses velkommen
Arbejdsmiljøundersøgelse hilses velkommen
Debat
Strip, Overmark, Amtsavisen og Venstre
Strip, Overmark, Amtsavisen og Venstre
Debat
FOA Randers: Vælg velfærd
FOA Randers: Vælg velfærd
Debat
Beskæftigelsesplan 2022: 20 udlændinge i job!
Beskæftigelsesplan 2022: 20 udlændinge i job!
Debat
Skjulte rammebesparelser i kommunens budget
Skjulte rammebesparelser i kommunens budget
Debat
Iben Sønderup: Langvarig hjernerystelse - patienterne skal have hjælp
Iben Sønderup: Langvarig hjernerystelse - patienterne skal have hjælp
Debat
SF: Nye frikommuneforsøg skal give frihed til at hjælpe flere i job
SF: Nye frikommuneforsøg skal give frihed til at hjælpe flere i job
Debat
Folkeskolen som førstevalg
Folkeskolen som førstevalg
Debat
Læserbrev: Kære børnefamilie
Læserbrev: Kære børnefamilie
Debat
Så forstår I måske, hvad jeg mener, når jeg siger, at der hersker en frygtkultur i Randers Kommune?
Så forstår I måske, hvad jeg mener, når jeg siger, at der hersker en frygtkultur i Randers Kommune?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder