Skal du på motorvejen mandag? – så skal du nok overveje en anden rute

11. maj 2023
Skal du på motorvejen mandag? – så skal du nok overveje en anden rute

Undtagelser der slipper igennem blokeringerne

En kilometerbaseret vejafgift der er på vej til landets vognmænd har allerede skabt stor debat, demonstrationer og vrede miner. Mandag tager landets mange vognmænd skridtet videre – de blokerer hele landet.

I Facebookgruppen “Opråb” er mere end 13.000 medlemmer enige i, at der skal gøres noget ved de regler, der er ved at komme i spil.

Regeringens nye vejafgift for lastbiler lyder på, at der fra 2025 skal der indføres en kilometerbaseret vejafgift, som betyder, at en lastbil, der kører på benzin eller diesel, i gennemsnit skal betale 1,30 kroner per kilometer.

– Vi holder her fordi skatteminister Jeppe Bruus har pålagt
transportbranchen en ekstra skat i form af en Kilometerbaseret vejafgift, lyder det blandt andet fra vognmændene i deres flyer i forbindelse med aktionen.

Vognmændenes helt klare krav er at få droppet den kommende vejskat. Det er det, de forsøger at opnå med mandagens aktion.

Så skal du ud og hjem mandag, skal du overveje at finde alternative ruter for motorvejen. Ifølge vognmændene har de fået dækket hele landet, så alle motorvejstilkørsler skulle blive blokeret.

Vognmændene har dog gjort klart, at der er en række undtagelser, der vil slippe igennem alle blokeringer. Disse er følgende:

Alt med de blå blink tændt
Dyretransporter
Transport af døde dyr og slagteriaffald
Foder til produktionsdyr tank og suge/blæsebiler
Hjemmeplejen
Sygetransport og flextrafik
Biler med syge og fødende
Personer indkaldt til undersøgelse på sygehuse (medbring indkaldelse!)
Personer indkaldt til dialyse / medicinering på sygehuse (medbring indkaldelse!)
Biler på vej hjem fra de tre foregående undtagelser
Medicintransporter