Artikler

Skal din nabo eller familiemedlem vaccineres?

Redaktion
Af Redaktion 17. marts 2021

Så kan det være de har brug for din hjælp til at bestille tid.

Turen er nu kommet til borgere mellem 80 og 84 år. Breve med tilbud om vaccine er sendt af sted til enten postkassen eller e-boks fra Statens Serum Institut.

Kender du en i den målgruppe, som skal vaccineres nu? Så kan det være der er brug for din hjælp til at tjekke e boks eller med at få booket tid til vaccinationen. Eventuelt også til at tage med som ledsager, når vaccinen gives.

Man kan også få hjælp til at bestille vaccinations tiden eller eventuelt kørsel til vaccinationen hos Randers Kommune.

Ring på telefon 8915 1515, hvor medarbejdere fra omstillingen sidder klar til at guide videre til de rette personer. Ved opkald til omstillingen skal der ikke tastes noget, men blot afventes personlig betjening.

Vær opmærksom på, at der kan forekomme ventetid.