Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skal der være slut med at fodre ænder i Doktorparken?

Randers
Onsdag 27. april 2022 kl. 12:00

Skal der være slut med at fodre ænder i Doktorparken?
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Skal der være slut med at fodre ænder i Doktorparken?

På et udvalgsmøde den 27. april skal Sundheds- idræts- og kulturudvalget i Randers Kommune tage stilling om fodring af fugle i Doktorparkens sø skal søges stoppet.

Doktorparken er en af Randers’ mest besøgte parker. Søen i Doktorparken er en kunstig anlagt sø på ca. 15.000 m2 inkl. 2 mindre øer. I parken kan publikum bl.a. opleve svaner, gæs og ænder.

Ofte indgår fodring af fuglene som en del af oplevelsen i parken. Fodringen har medført en unaturlig stor bestand af fugle, hvis ekskrementer betyder at søen er voldsomt næringsberiget. Det giver problemer med alger og kloaklugt i den varme årstid samt rotter hele året.

En varig løsning på problemerne kan kun findes ved en oprensning af søen samt, at publikum stopper fodring af fuglene. I sagen ønskes en stillingtagen til om der skal ske en oprensning af søen samt om fodring skal være forbudt i Doktorparken.

Søen kan oprenses for anslået 1,1 mio. kr., hvilket forventes at forbedre vandkvaliteten i søen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds-, idræts- og kulturudvalget

1. at oprensning af søen gennemføres indenfor den beskrevne økonomi

2. at fodring af fuglene søges stoppet ved at anføre fodring forbudt på skiltning

Sagsfremstilling

Søen i Doktorparken er en kunstig anlagt sø på ca. 1,5 ha. inkl. 2 mindre øer. Parken er oprindelig anlagt med forbillede i engelsk landskabshave. Udover søen er der tillige en meget populær voliere og en velbesøgt legeplads. Søens sydlige del er lysåben og lettilgængelig for parkens publikum, mens den nordlige del af søen er tilgroet, herunder både langs kanten og ud i søen.

Doktorparken er en af Randers’ mest besøgte parker, hvor publikum bl.a. kan opleve svaner, gæs og ænder. Ofte indgår fodring af fuglene som en del af oplevelsen i parken. Fodringen har medført en unaturlig stor bestand af fugle, hvis ekskrementer betyder at søen er voldsomt næringsberiget. Næringsberigelsen har en række negative konsekvenser for søens miljøtilstand og fremtoning.

De mange fugle og det store næringsindhold i søen betyder, at den naturlige balance mellem søens organismer ødelægges, og at der i foråret og sommer kan forekomme store algeopblomstringer. Vandet bliver typisk uklart og brunt/blågrønt, og de mange alger samles ofte ved vandoverfladen, hvor de kan give lugtgener og søen fremstår ”ulækker eller som dækket af maling”. Der er vedlagt fotobilag af søen med og uden algeopblomstring. Vandet kan i særlige tilfælde blive så forurenet, at hunde ikke må drikke vandet pga. forgiftning og soppende børn kan få hudsygdomme. Overfodring, hvor fuglene ikke spiser op medfører rotteproblemer.

Randers Kommune har derfor undersøgt mulighederne for forskønnelse og forbedring af miljøtilstanden i søen. Søen oprenses på følgende måde:

Først lukkes ind og udløb til Svejstrup bækken, dernæst pumpes søen tom for vand.

Ved hjælp af en speciel gravemaskine med ekstra brede bælter og ekstra lang arm lempes slamlaget fra nordenden mod syd. Maskinen kan køre på søens bund og arbejde. Ved den sydlige brink, læsses slammet op på lastbiler. Herfra køres det ud på en nærliggende mark, hvor det spredes ud. Marken skal efterfølgende bruges til skovrejsning, så de nye træer får gavn af næringsstofferne fra slammet. Analyser af søens slamlag viser, at slammet ikke indeholder giftstoffer og at der er ca. 5 til 10 tusind tons slam på søens bund. Analysen kaldes en bassinscreening og er vedlagt som bilag.

En totalfjernelse af sedimentet i søen i Doktorparken vil have en række positive ”her-og-nu” effekter på søens tilstand. Disse vil relativt hurtigt aftage på grund af den unaturligt store bestand af fugle. En oprensning vil derfor have karakter af en symptombehandling, som må forventes at skulle gentages med et vist tidsinterval, medmindre fuglebestanden reduceres. Doktorparkens sø blev oprenset i starten af 1990erne, og generne med algeopblomstring har formodentligt stået på mindst 10 år.

Andre steder i landet er der, eller har der været tilsvarende problemstilling. I Østre Anlæg i Aalborg har der været vedholdende problemer med rotter, hvorfor fodring af fugle er forbudt ved skiltning. I Skanderborgs Bypark skiltes med oplysning om, hvorfor brød er dårligt for ænder at spise. Formålet er at stoppe parkgæster i at fodre dyrene. Plakaten fra Skanderborg er vedlagt i bilag.

Det er forvaltningens vurdering, at en oprensning i kombination med en kulturændring blandt parkens gæster så fodring stoppes vil medføre, at lugtgener fra søen begrænses.

Økonomi

1.100.000 kr. foreslås finansieres af "Hjælpepakken til kultur- og fritidsområdet, som følge af Covid-19. Midler til hjælpepakken blev bl.a. finansieret fra dette projekt, som så blev udsat.

Videre proces

Forud for oprensning skal relevante tilladelser indhentes. Dette forventes at tage 4 måneder. Det forventes at kunne ske samtidig med indhentning af tilbud på arbejdet.

Oprensningen udføres i sensommer el. efterår efter høst, af hensyn til at kunne sprede slammet på mark. Arbejdet forventes at tage fire uger.

Bilag

Se de nævnte bilag i sagsfremstillingen herunder:

- Bassinscreening m bilag.pdf

- Fotobilag

- Plakat_andekampagne_skanderborg



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder