Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skakspillere tager skraldet i Tronholmparken

Randers
Torsdag 23. juni 2022 kl. 17:00

Skakspillere tager skraldet i Tronholmparken
Medlemmerne i Randers Skakklub håber, at deres synlige indsats med at gøre parken ren vil få flere til at ramme skraldespandene i Tronholmparken. Det er Ewald Thorsen med kasket.


Af Carina Kondrup

Skakspillere tager skraldet i Tronholmparken

Fire gange om året mødes en flok friske medlemmer af Randers Skakklub for at fjerne dåser, papir og skod, der ligger i græsset i Tronholmparken. Skakspillerne er tilmeldt affaldskonceptet Ren Natur. Her kan organisationer og klubber gøre en forskel for miljøet og samtidig tjene penge til klubaktiviteter.

For fjerde år i træk kan foreninger og klubber, der er tilmeldt Ren Natur konceptet, samle affald og tjene penge til klubkasserne. Skakspillerne i Randers er meget tilfredse med at være med til at gøre en forskel for naturen:

"Det er en vigtig opgave at være med til at holde Tronholmparken ren og fri for affald. Det er en stor og dejlig park, hvor der kommer mange mennesker. Her skal være rent og pænt, så vi alle kan lide at opholde os i parken," siger Ewald Thorsen, medlem af Randers Skakklub.

Ifølge Ewald Thorsen er det ikke alle gæster i parken, der altid rammer skraldespandene. Skakspillernes grønne poser er ofte fyldt med papir, pap, skod og dåser, som skakspillerne samler på de grønne arealer:

"Vi har alle et ansvar for at værne om naturen. Derfor er det en god idé, at vi er synligt til stede iført vores gule veste, når store og små borgere opholder sig i parken. Det er forhåbentligt med til at påvirke gæsterne i parken til at bruge skraldespandene."

Pengene, som skakklubben tjener på at samle affald i Tronholmparken, bruger klubben på sociale arrangementer i klubben:

"Der er rift om at være med til at samle affald i skakklubben. Det er rart engang imellem at gøre noget andet end at spille skak. Her er vi sammen på en anden måde samtidig med, at vi gør en forskel for naturen. Vi ser frem til indsamlingerne i august og september," siger Ewald Thorsen.

Fakta

Ren Natur er et affaldskoncept, hvor foreninger og klubber i Danmark samler affald i naturen. Foreningerne kan tjene op til 3000 kroner på at samle affald. Ren Natur er i 2022 sponsoreret af McDonald´ s Danmark, SPAR , Danske Bank og WestWind. Læs mere på www.rennatur.org




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder