 Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenSkærer man på jobcentrene, er det samfundets svageste, det går ud over
DebatFredag 21. oktober 2022 kl. 11:00
.
Af Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
Skærer man på jobcentrene, er det samfundets svageste, det går ud over
Begge sider af Folketinget diskuterer den aktive beskæftigelsesindsats og ikke mindst jobcentrene.
Alle har tilsyneladende en opfattelse af, at man kan gøre jobcentrene mindre uden konsekvenser. Men meget af debatten bunder tydeligvis i manglende viden om, hvilken opgave kommunerne rent faktisk løfter, skriver Peter Rahbæk Juel.
”Fra indlagt på psykiatrisk hospital til fleksjob på hotel.” ”Langvarig angst og depression blev til ansættelse i et supermarked.” ”Fra ung mor over voldeligt parforhold til hjemløshed – men nu i job.”
Sådan lyder nogle af titlerne på fortællinger fra landets jobcentre, som HK har samlet under overskriften ”1000 gode historier fra landets jobcentre”.
Det er jo ikke ligefrem de overskrifter, man støder på i medierne, når omtalen falder på jobcentrenes arbejde. Her florerer enkeltsager om langvarige forløb, utallige arbejdsprøvninger og uværdig behandling, som ofte fører til, at Folketingets politikere kræver handling, truer med at lukke jobcentrene og spare milliarder på indsatserne.
Men historierne fra HK viser jo, at de godt 12.000 ansatte i landets jobcentre hver dag gør en positiv forskel i utallige menneskers liv – i modsætning til, hvad vi ellers hører i medierne.
Vi har noteret os, at man fra begge sider af Folketinget diskuterer den aktive beskæftigelsesindsats og ikke mindst jobcentrene. Alle har tilsyneladende en opfattelse af, at man kan gøre jobcentrene mindre uden konsekvenser. At man kan spare 3 mia. kr. på indsatsen oven i de 1,1 mia. kr., man allerede har sparet ifm. Arne-pensionen, lukke jobcentrene og dele opgaverne ud mellem aktører, som ikke har erfaring med opgaven og borgerne.
Kommunal forankring er afgørende
Det vil vi gerne advare imod. Vi er ikke hellige omkring konstruktionen ”jobcentre”. Hvis vi kan finde en anden model, er vi meget villige til at drøfte det. Men vi mener, at en kommunal forankring af den aktive beskæftigelsesindsats er helt afgørende. Hvis man ændrer dét, vil vi miste den helhed, sammenhæng og lokale forankring, som kommunen leverer i dag, og som vi ved virker.
Meget af den debat, der kører, bunder jo tydeligvis i en manglende ide om, hvilken opgave kommunerne rent faktisk løfter. Men faktum er, at vi vil stå med en helt ny socialpolitisk opgave, hvis ikke man fastholder den kommunale forankring.
For virkeligheden er, at jobcentrene er langt mere end jobformidling. 3 ud af 4 af de borgere, vi møder i landets jobcentre, har andre udfordringer end ledighed at tumle med. Det er unge uden uddannelse og job med psykiske udfordringer og sociale problemer. Det er kontanthjælpsmodtagere, hvor tre fjerdedele er ufaglærte, 8 ud af 10 har helbredsproblemer, og knap halvdelen har haft et forløb i hospitalspsykiatrien indenfor 5 år. Det er sygedagpengemodtagere med langvarige diagnoser, det er borgere med handicap. Og jeg kunne fortsætte listen.
Væk med 30.000 siders lovgivning
Jobcentrene hjælper alle disse udsatte og sårbare borgere til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og de gør det i tæt samarbejde med de lokale virksomheder, som gang på gang udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med jobcentrene. Så længe det er en ren og skær spareøvelse, man har gang i, er det vores evne til at lave indsatser for de udsatte borgere, der forringes. Hvor efterlader det borgerne? Og hvor efterlader det de mange virksomheder, der lige nu desperat mangler arbejdskraft?
Mit svar er, at vi er i overhængende fare for at tabe en masse udsatte borgere på gulvet. Og ødelægge samarbejdet med virksomhederne.
Kan den aktive beskæftigelsesindsats gøres bedre? Ja! For den er pakket ind i et hav af paragraffer og krav til medarbejderne om at vejlede, føre samtaler, dokumentere på bestemt vis. Og til borgerne for at kontrollere, at de ikke snyder systemet. Lovgivningen på området fylder 30.000 sider! Det skal vi have ændret. Men vi skal ikke fjerne indsatserne for de grupper, der har allermest brug for os. Partierne mangler at give svar på, hvad der skal ske med dem, hvis deres besparelser og planer skal føres ud i livet.
Over halvdelen af landets kommuner søgte om at blive frisat på beskæftigelsesområdet. Det vidner jo i den grad om kommuner med kæmpe ambitioner om at gøre det bedre på det her område og blive frisat for det ocean af regler, der binder de dygtige kommunale medarbejdere på hænder og fødder. Og som alt for ofte fører til enkeltsager, hvor kommunerne i et desperat forsøg på at leve op til reglerne er nødt til at tilsidesætte det enkelte menneske.
Vi er nødt til at dreje debatten hen på, hvad det i virkeligheden handler om – det er ikke en diskussion om ”for eller imod” jobcentrene, vi har brug for. Det handler om menneskers – ofte skrøbelige – liv.
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat
