Annonce
Del på Facebook   Print siden

Simon Simonsen, Venstre og fejlinformationer

Mandag 23. oktober 2017 kl. 14:28

Simon Simonsen, Venstre og fejlinformationer
Henrik Manero Hald, Gammeljord 9, Tvede - byrådskandidat for Velfærdslisten.
LÆSERBREV Af Henrik Manero Hald, Gammeljord 9, Tvede - byrådskandidat for Velfærdslisten.

Venstres byrådskandidat Simon Simonsen, angriber i et læserbrev oppositionen, som han betegner som ”de samlede skattestigningspartier og lister”, for at komme med fejlinformationer, når de påpeger, at der er færre ansatte i velfærdsstillinger i dag end tidligere.

Simon Simonsen referer til forvaltningens egne tal og skriver, at det er en skrøne, at der er fyret lærere, pædagoger, sosu-assistenter og plejepersonale. Men lad os da endelig dykke ned i tallene og se, om Simon Simonsen har styr på fakta.

Og hvis vi tager udgangspunkt i de tal, som Randers Kommune har indrapporteret til Kommunernes Løndatakontor og tager udgangspunkt i de personalegrupper, Simon Simonsen påstår, der ikke er skåret i, så viser tallene blot, at Venstres byrådskandidat igen er ude i projekt ”fake news”.

I januar 2014 var der 1318 fuldtidsårsværk på lærernes overenskomst i Randers Kommune. Dette tal var i juli 2017 1175 eller 144 færre fuldtidsansatte, svarende til knap 11% færre fuldtidsstillinger.

I januar 2014 var der 817 fuldtidsårsværk på pædagogernes overenskomst, i vores kommunale daginstitutioner og 109 ansatte i de kommunale SFO'er og folkeskoler. I juli 2017 var dette tal henholdsvis 790 i daginstitutionerne og 80 i SFO/folkeskolerne svarende til 46 færre fuldtidsstillinger eller en tilbagegang på ca. 5% indenfor BUPLs overenskomstområde.

Og kigger vi på antallet af ansatte i social og sundhedsområdet, så er det i udgangspunktet korrekt, at der i denne periode er kommet lidt flere ansatte. Helt specifikt var der i januar 2014 ansat 2089 indenfor social- og sundhedsområdet, og i juli 2017 hed dette tal 2120. Der var altså blevet oprettet 31 flere fuldtidsstillinger i denne periode svarende til en opnormering på ca. 1,5%.

Det er selvfølgelig ikke et tal der afspejler virkeligheden, da antallet af ældre i tilsvarende periode er vokset med ca. 5%. Og især gruppen af meget plejekrævende ældre er vokset. Disse ældre vil altså få en ringere velfærdsservice, end de fik i januar 2014.

Og kigger man længere tilbage i statistikken, man kan jo tage tallene over de sidste to byrådsperioder, så er tallene ligeså grumme. Eksempelvis var der i januar 2010, 1338 ansat på lærernes overenskomst, modsat de 1175 i juli 2017. Altså en tilbagegang på 163 stillinger svarende til ca. 12 % færre ansatte lærere i Randers Kommune.

Så når Simon Simonsen nærmest udtrykker bekymring over, at der er nedlagt for få stillinger indenfor det offentlige i denne byrådsperiode, så ved offentligt ansatte og brugerne af vores velfærdssytem, hvad man kan se frem til, hvis V og DF igen sidder på flertallet efter det forestående kommunalvalg.

Ligeledes kan man kan med de faktuelle tal konstaterer, at det i de sidste 2 byrådsperioder har været fuldstændigt ligegyldigt, om Venstre eller Socialdemokraterne har siddet med borgmesterkæden om halsen. I hvert fald hvis man som borger gerne vil værne om de offentlige velfærdsstillinger, eller hvis man er bruger af vores velfærdssystem.

Det bliver en stor politisk befrielse, når Claus Omann Jensen (V) med hele hans spinkorps og rygklappere i Venstre og DF, ikke længere besidder et stjålent flertal i Randers Byråd efter kommunalvalget.

Tilbage står så håbet om, at det ikke bare er den ene nedskæringsborgmester vi får skiftet ud, med en anden. Der er nemlig ikke bare brug for en anden borgmester, der er brug for en anden politik.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Hvilke rigtige tal snakker du om Simon Simonsen?
Kære Simon Simonsen.

Påstår du, at Randers Kommunrs forvaltning har indrapporteret forkerte tal, vedr f.eks. antallet af lærerstillinger i Randers Kommune, til Lommunernes Løndatakontor?
Påstår du, at forvaltningen ikke taler sandt når de har indrapporteret, at der er nedlagt flere end 100 lærerstillinger i perioden 2014 til 2017?
Hvis forvaltningen ikke har indrapporteret forkerte talt til Kommunernes Løndatakontor, er det så ikke DIG der lyver, når du i dit læserbrev påstår, at der ikke er nedlagt lærerstillinger i perioden 2014 - 2017?
Henrik Manero Hald, 24-10-2017 01:59:28

Talene i mit læserbrev 6809 ansatte i Randers kommune 2013 og 6817 ansatte i 2017 er at læse i forvaltningens svar til din kollega Kasper Fuhrs spørgsmål.
Så du kender udmærket de rigtige tal.
Ved du hvor mange folkeskoleelever der
er skiftet til privatskoler og har taget både pengene og lærerne med?
Simon Ødegaard Simonsen, 23-10-2017 23:34:34

Talene i mit læserbrev 6809 ansatte i Randers kommune 2013 og 6817 ansatte i 2017 er at læse i forvaltningens svar til din kollega Kasper Fuhrs spørgsmål.
Så du kender udmærket de rigtige tal.
Ved du hvor mange folkeskoleelever der
er skiftet til privatskoler og har taget både pengene og lærerne med?
Simon Ødegaard Simonsen, 23-10-2017 23:34:30


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder