Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sigurd Barrett debuterer bag kulisserne i juleforestilling

Randers
Onsdag 20. november 2019 kl. 17:00

Sigurd Barrett debuterer bag kulisserne i juleforestilling
Foto: Martin Gundesen



Sigurd Barrett er gået til intet mindre end selve grundfortællingen bag julen i årets juleforestilling på Randers EgnsTeater – Juleevangeliet the musical. Men for første gang i karrieren skal han ikke selv på scenen med sit værk.

Som en af landets mest erfarne scenekunstnere er Sigurd Barrett vant til selv at være den, der synger sine sange og har kontrollen over sit eget materiale. Men som komponist og dramatiker på ”Juleevangeliet the musical” har han for en gangs skyld måttet overlade tøjlerne til andre. Og det har været en helt ny rolle.

”Det er min debut som komponist og forfatter uden selv at deltage. Det er spændende at skrive noget, der skal kunne leve videre, uden at man selv er der. Det er som et barn, der flytter hjemmefra. Jeg skal jo give slip, og det kan da godt være angstprovokerende. Jeg føler mig dog helt tryg ved det, for jeg ved, at materialet er i gode hænder hos folkene på Randers EgnsTeater,” siger Sigurd Barrett.

Den største historie
Gennem sin allerede lange og produktive karriere har Sigurd Barrett spillet, sunget og fortalt et utal af forskellige historier for børn. Lige fra danmarkshistorien over HC Andersens eventyr til de græske guder. Men Juleevangeliet indtager alligevel en særlig plads for den erfarne fortæller.

”Der er så mange historier, man kan fortælle om julen, men der er én historie, der er vigtigere end alle andre, og det er juleevangeliet. Det er nok den allerstørste historie i verden. Den er symbolet på kærlighed og handler om, at det er vigtigt at huske at elske hinanden. Derfor er det også en vigtig historie at fortælle til familier, og jeg er vildt glad for at have fået muligheden. Men jeg er da gået til opgaven med en vis ærefrygt for stoffet,” siger Sigurd Barrett, der har skullet finde en balance mellem tyngden i stoffet og det at lave en underholdende musikforestilling for hele familien.

”Det har været en balancegang, for det skal jo ikke være som at gå i kirke. Det skal ikke være forkyndende. Juleevangeliet er en vigtig kristen grundfortælling fra biblen, men samtidig ville vi lave en bred, folkelig og underholdende forestilling,” Siger Sigurd Barrett, der historiemæssigt har holdt sig til forlægget, men samtidig tilført fortællingen masser af musik og humor, blandt andet i form af talende og dansende kameler og en kromutter, der rapper.

Humor er centralt
Og netop humoren er et af kendetegnende for Sigurd Barrett, der som regel har et glimt i øjet, lige meget om han fortæller om guldhorn, grimme ællinger eller græske guder. Og han har aldrig været tvivl om, at humor også skulle være centralt i ”Juleevangeliet the musical”.

”Humor er uundværlig i formidling, for det er en utrolig vigtig vej til at vi føler os forbundet med hinanden. Men humoren må ikke vrænge af stoffet. Den skal bruges til at bygge ovenpå,” siger han.

Selv om publikum gerne skulle få en sjov og underholdende oplevelse i teatersalen i Randers, håber Sigurd Barrett også, at forestillingen kan vække eftertanke og måske et spørgsmål eller to.
”Jeg håber, at publikum tænker, det her glemmer jeg aldrig. Og at man har noget at tale om, når man kommer hjem,” siger Sigurd Barrett, der glæder sig meget til at se det færdige resultat til premieren den 28. november på Randers EgnsTeater.

Juleevangeliet the musical spiller på Randers EgnsTeater indtil 20. december.

Fakta:
Sted: Randers EgnsTeater, Mariagervej 10
Periode: 28. nov til 20. dec
Pris: 75 kroner for både børn og voksne
Billetter: randersegnsteater.dk
Skuespillere: Lisbeth Knopper, Allan Helge Jensen,
Sofie Alhøj, Caspar Juel Berg
Musikere: Jacob Venndt og Tom Lindby
Dramatiker og Komponist: Sigurd Barrett
Instruktør: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Lysdesign: Mia Jandje Willet
Koreograf: Rebekka Lund
Skrædder: Marianne Meyer
Bygger: Jesper Folke

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder