Annonce
Del på Facebook   Print siden

Shu-bi-dua musicalen kommer til Randers

Randers
Mandag 8. marts 2021 kl. 13:00

Shu-bi-dua musicalen kommer til Randers
Foto: Værket


Over 180.000 solgte billetter og en perlerække af flotte anmeldelser. Sådan var modtagelsen, da Shu-bi-dua – The Musical så dagens lys i 2015 på Fredericia Teater. Nu genopsættes den sprudlende og satiriske succes endelig, og den kan takket være et godt, strategisk samarbejde opleves på Værket i foråret 2022.

Det bliver svært ikke at synge med, når Hvalborg, Den røde tråd, Minus til plus, Askepot, Vuffeli-vov og flere kendte og elskede klassikere fra et af landets mest populære bands gennem tiden skal danne det musikalske univers om den underholdende, charmerende og festlige Shu-bi-dua – The Musical.

Den hitspækkede succes kommer til Randers med hele seks forestillinger til marts næste år og skriver sig ind i rækken af store musicals, som Værket har fået mulighed for at præsentere igennem et enestående samarbejde.

”Det er lykkedes at indgå et fast samarbejde med musicalproducenterne Lion Musicals og Live Nation samt et mindre antal store, danske musikhuse. Det giver os en unik mulighed for kontinuerligt at kunne præsentere store kvalitetsmusicals her i byen,” siger Værkets musik- og teaterchef Mikael Qvist Rørsted.

Målet er, at Værket hvert halve år kan præsentere en stor musicalopsætning gennem samarbejdet. Dette forår er det Midt om Natten, der med Kim Larsens og Gasolins fantastiske hits indtager Store Sal i en uge, til efteråret kan musicalfans se frem til The Bodyguard, der er baseret på filmen af samme navn og ikke mindst den storslåede musik derfra – og nu kan Shu-Bi-Dua – The Musical altså skrive sig på plakaten i foråret 2022.

”Vi er fantastisk glade for at kunne tilføje denne folkelige og festlige hitmusical til programmet. Den taler til både Shu-bi-dua- og musicalelskere – og der er masser at glæde sig til,” siger Mikael Qvist Rørsted.

Bundesens velsignelse

Forestillingen produceres af Lion Musicals (tidligere Langkjær Entertainment), og ejer/producent Thomas Langkjær udtaler om genopsætningen:

"Vi synes, at danskerne skulle have en ny mulighed for at opleve denne enestående danske musical. … Vi fik Michael Bundesens velsignelse til at lave en genopsætning, inden han blev alvorligt syg, og vi vil gøre vores ypperste for at hylde og ære ham ved at lave en fantastisk opsætning i hans ånd."

Der er lagt op til et satirisk og nostalgisk gensyn med 80'ernes og 90'ernes Danmark i Shu-bi-dua – The Musical, hvor vi skal opleve fortællingen om Mick – en dreng, der ikke er som alle andre.

Vi følger Mick fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet. Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget. Alt sammen pakket iørefaldende ind i Shu-bi-duas medrivende landeplager.

Nye og gamle kræfter på scenen

Opsætningen byder på gensyn med størstedelen af det originale cast, ligesom det igen er med instruktør Thomas Agerholm ved roret. Agerholm er desuden kendt for sit flotte arbejde som instruktør på store musicalsucceser som 'Seebach', 'Disneys Klokkeren fra Notre Dame – The Musical' og senest 'The Bodyguard'.

De to hovedroller som drømmeren Mick og hans udkårne Sille spilles denne gang af de to nyudklækkede stortalenter fra Den danske Scenekunstskole, Thor Vestergaard og Alberte Hønnicke Kyst. Ny er også Trine Pallesen i rollen som Micks mor, en rolle hun deler med Maria Skuladottir. I de øvrige bærende roller er der gensyn med bl.a. Kim Ace Nielsen som Carlos, Cecilie Greiber Alring som Molly samt Ole Boisen som Far.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randers
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder