Man kunne godt kalde den slags musikere for “musikalske sergenter”. Med andre ord er det dem der gør det hårde arbejde på scenen, mens andre står i rampelyset. Sgt. Major er et nyt band, som er sammensat af en hel håndfuld af denne type musikere, som er vant til at tage det hårde slæb i musikalske sammenhænge.
Bag navnet Sgt. Major står et spændende hold rock musikere, som tæller bassist Niels Nello Mogensen fra Johnny Madsen Band, trommeslager Lars Daugaard fra Poul Krebs og guitaristerne Henrik Mygind og Peter Buus samt vokal Ole Ø. Nielsen fra Tournesol.
Hver især spiller bandmedlemmerne i deres respektive bands et hav af koncerter, men når chancen byder sig trækker de sammen i arbejdstøjet og giver den gas i Sgt. Major. Det er et erfarent nyt band, som nu er klar til at åbne for posen. Sammenlagt kan antallet af festivalkoncerter spillet af disse fyre tælles i flere hundrede, og denne erfaring skal nu bruges I Sgt. Major.
Er man til god rock udført af nogle af de bedste danske musikere indenfor genren og under man sig et live-genhør med de bedste rockklassikere så er det på Tante Olga fredag 15. jan., man skal være.
Sgt. Major
Tante Olga
Fredag 15. jan. kl. 22
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre.