Annonce
Del på Facebook   Print siden

SF: Vi skal nok rydde op efter valget

Fredag 22. september 2017 kl. 07:48

SF: Vi skal nok rydde op efter valget
Rosa Lykke Yde og Charlotte Broman Mølbæk: Tak for snakken.
Torsdag kl. 22 trådte SF ud af budgetforhandlingerne efter 10 timers tovtrækkeri. Det skete efter, at partiet til sidst blev inviteret til at lande et budget, men uden at få nogle af deres mærkesager på bordet.

“Det var lidt underligt. Det siger ikke meget ‘bredt samarbejde’, at man inviterer nogen til bordet, men blankt afviser at gå på kompromis. Det kan vi jo ikke lægge mandat til. Så vi gik derefter,” fortæller SF-borgmesterkandidat Charlotte Broman Mølbæk, der selv var med hele dagen.

Hun fortæller, at ingen af partiets kerneområder, skolerne, specialundervisningen, handicap- og socialområderne samt familieafdelingen, kom i betragtning til noget signifikant løft.

“Vi havde ellers 160 millioner til rådighed. Vi var klar til at give 100 af dem til skolerne. Vi står med landets højeste mistillid til folkeskolen. De penge kunne faktisk have udbedret skaderne fra besparelser og løftet området. I stedet fortsatte pengegaverne til småprojekter. SF Randers ville have prioriteret de rigtige ting først,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Hun havde gerne set, at V-borgmesteren havde lyttet til det store mindretals advarsler om at lade skolerne og daginstitutionerne forblive i det minus, flere års nedskæringer har skabt.

“Partierne accepterer med åben pande at holde vores offentligt ansatte i femte gear. Kaos og besparelser har allerede kostet os hver tiende elevs afgangsbevis. Bare for at nævne en enkelt af de konsekvenser, vi ser nu.”

Formand for SF Randers Rosa Lykke Yde mener, at forhandlingerne på forhånd var rimeligt givet:

“Venstre og DF stemte skattestigningen ned i mandags, fordi de ønsker at fastholde nulkursen, hvor de kun tilfører akkurat nok penge til at dække rammebesparelsen,” siger hun, men forholder sig, trods dødvande i forhandlinger, optimistisk:

“Vi tror på, at rigtig mange er enige i med os, når vi siger, at der skal ske noget andet. At det er uværdig behandling af vores offentligt ansatte. Og vores børn og unge, vores fremtid,” siger hun og lover, at SF stadig holder fast i forhandlingerne:

“SF kommer med sit eget forslag til et budget, der viser, at der er penge nok til både social og økonomisk balance, hvis vi er nok, der vil. Og det tror vi bestemt, vi er. Så tak for snakken i denne omgang - efter valget skal vi nok rydde op efter jer.”

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Michael Frank. Da du tilsyneladende kender budgetloven ret indgående, så kunne du måske besvare mit spørgsmål? Jeg har nu stillet det mange gange, dog ikke helt så mange gange, som du har omtalt budgetloven under adskillige læserbreve og nyheder de sidste dage. Derudover har jeg spurgt under dit læserbrev, hvor du også kommer ind på budgetloven.

Jeg gentager mit spørgsmål og mine kommentarer:
"Spørgsmål til budgetloven
Hvis en kommune ansøger ministeriet om sanktionsfri skatteforhøjelse og får tilladelse til det, må vedkommende kommune så bruge flere penge på serviceydelser?

Jeg vil gerne vide det og håber, at nogle læsere kan sende mig et link med svar på mit spørgsmål.

Odense Kommune ansøgte om og fik bevilget en sanktionsfri skatteforhøjelse. Betyder det, at Odense Kommune må anvende et større beløb på serviceydelser, end kommunen havde måttet uden sanktionsfri skatteforhøjelse? Hvis ja, så havde Randers også denne mulighed.

Budgetloven blev ganske rigtig vedtaget under S-SF-R-regeringen. Forinden havde budgetloven dog 'trådt sine barnesko' under V-K-regeringen.
Jeg vedlægger et informationscitat: "»Budgetloven er stort set identisk med VK-loven ud over, at der rent teknisk er små forskelle. Sanktioner over for kommunerne har den ønskede effekt, så det eneste rigtige er at gøre sanktionerne permanente,« siger Peter Christensen (V)." (kilde: Ugebrevet A4, 28.03.2012)

Kirsten Lorentzen, 22-09-2017 11:12:10

Nøjagtigt som forventet.

Men det har intet med skattelettelser eller skattestop at gøre.

Hvis Charlotte bliver borgmester kan i hæve kommuneskatten alt det i har lyst til, men i kan ikke fjerne Budgetloven.

Randers bruger kr 4.200.000.000/år på kernevelfærd, som også kaldes serviceydelser.

Budgetloven blev vedtaget under S-R-SF-regeringen 27. marts 2012, og den trådte i kraft 2014. Budgetloven ligger et loft på serviceydelser.

SF håber, at vælgerne ikke kender til Budgetloven og promoverer sig selv som velfærdsjulemænd og "de andre" som bussemænd.

Loftet for serviceydelser ligger fast iht. Budgetloven. Derfor kan der kun forhandles om fordelingen af ressourcerne.

Nu har SF meldt sig ud af forhandlingerne.

Dermed kan SF ikke være med til at fordele ressourcerne så deres vælgere og interesser bliver tilgodeset.

Hvis jeg havde stemt på SF vil jeg være skuffet.
Michael Frank, 22-09-2017 08:39:56


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder