Del på Facebook   Print siden

SF svigter børn og ældre

Debat
Fredag 16. oktober 2020 kl. 08:32

SF svigter børn og ældre


Læserbrev af Kasper Fuhr Christensen, Medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten. Vestervold 17, 5., Randers C.

Selv om Randers Kommune på grund af udligningsreformen hvert år får ca. 136 millioner kr. mere at gøre godt med, er Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og SF gået sammen om et budget, der fører til forringelser og nedskæringer på kernevelfærden.

De sidste mange år har nedskæringspolitikerne dækket sig ind under, at der ikke lå mange kroner kommunekassen. De har forsvaret nedskæringerne med, at alting ville blive bedre, når først der kom en udligningsreform. Nu har vi så fået en udligningsreform, der giver flere penge, end nogen havde turdet drømme om. Alligevel må børn, ældre, mennesker med handicap og udsatte igen finde sig i nedskæringer og forringelser.

SF er det afgørende mandat, der sikrer, at der er flertal for nedskæringerne. Under forhandlingerne blev en gruppe på 15 mandater (Beboerlisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Velfærdslisten) enige om et budget, der ville give langt flere penge til kernevelfærden. Vi forsøgte at få fat på SF. Vi var sikre på, at SF ville være med, hvis de så, hvor godt forslaget var.

SF afviste imidlertid at se forslaget. Det virkede, som om det var vigtigere for SF at gøre Torben Hansen glad end at sikre ordentlige forhold for børn og ældre.

Det er især kommunens børn og ældre, der taber på det snævre budgetforlig. De udsættes igen for nedskæringer og forringelser. Det forslag, som vi forsøgte at få SF til at bakke op om, indeholdt intet mindre end 40 millioner kr. til flere pædagoger og medhjælpere i børnehaver og vuggestuer. Det havde formentlig gjort det muligt at indføre minimumsnormeringer, der svarer til dem, Børne- og Ungepædagogernes Landsforbund (BUPL) anbefaler.

Forslaget indeholdt et betydeligt løft af ældreområdet. Det fravalgte SF til fordel for en aftale, der samlet set skærer ned på kommunens ældre, psykisk sårbare og mennesker med handicap. Det er rystende set i lyset af det omsorgssvigt, der blev dokumenteret i TV2's dokumentar.

Jeg håber, at SF kommer til fornuft. Døren står åben, hvis SF ønsker at indgå i realitetsforhandlinger om en genåbning af budgettet.

Det er slemt at løbe fra en aftale. Men det er endnu værre, hvis SF svigter sine vælgere – og vigtigere: kommunens børn og ældre - ved at løbe fra den politik og de værdier, som partiet gik til valg på.






Kommentarer til artiklen:
Hvornår slutter ekstratilskuddene så vidt jeg ved efter blot et år mere.Så pas nu på ikke at lave budgetter på varm luft.Pengetræet har også udløbstid.
Keld HüttelÆØÅ, 18-10-2020 11:43:10


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Miljø- og teknikudvalget modarbejder klimaplanen
Miljø- og teknikudvalget modarbejder klimaplanen
Debat
Der er akut mangel på sundhedspersonale og det bliver kun større
Der er akut mangel på sundhedspersonale og det bliver kun større
Debat
En grøn og retfærdig infrastrukturplan
En grøn og retfærdig infrastrukturplan
Debat
SF svigter børn og ældre
SF svigter børn og ældre
Debat
Et konservativt budget?
Et konservativt budget?
Debat
Vi investerer 20 mio. kroner i børnenes ”arbejdsmiljø”
Vi investerer 20 mio. kroner i børnenes ”arbejdsmiljø”
Debat
Sexisme skal til livs
Sexisme skal til livs
Debat
Venstre og Velfærdslistens hokus pokus budget
Venstre og Velfærdslistens hokus pokus budget
Debat
Ingen har gavn af mindre landbrugsjord
Ingen har gavn af mindre landbrugsjord
Debat
V, BL, DF, EL og VL offentliggør fælles forslag til budget
V, BL, DF, EL og VL offentliggør fælles forslag til budget
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev