SF kuppede Nyhuus af pinden

18. november 2009

Det så ellers ud til, at Nyhuus kunne snuppe fire år mere på sit kontor på Laksetorvet, men med støtte fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale kunne Erik Poulsen i de meget små timer iklæde sig borgmestertitlen. Det kom helt uventet. Alle havde nok regnet med, at Nyhuus fortsatte, men også at mange gerne…

Det så ellers ud til, at Nyhuus kunne snuppe fire år mere på sit kontor på Laksetorvet, men med støtte fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale kunne Erik Poulsen i de meget små timer iklæde sig borgmestertitlen.

Det kom helt uventet. Alle havde nok regnet med, at Nyhuus fortsatte, men også at mange gerne så ham dømt ude som borgmester.

Erik Poulsen har en række mærkesager:

“SF og jeg arbejder for, at Randers skal være Danmarks bedste børneby.
Daginstitutionerne og dagplejen skal danne ramme om en tryg og udfordrende dagligdag. De skal ikke bare være en slags praktisk opbevaring af børn i dagtimerne, men et sted hvor børns kreativitet og selvstændighed udvikles.
Derfor arbejder SF for, at de ansatte skal have lov til at bruge mere tid på børnene”.

Kuppet ved SF-samarbejde med de borgerlige
Henning Jensen Nyhuus mener, at det lige præcis er denne slags beslutninger, der får folk til klart at tage afstand fra politik.

»Erik Poulsen har også en aftale med Beboerlisten, og de bliver heller ikke tilfredse med det her. Det her slag er ikke tabt endnu«, siger Henning Jensen Nyhuus til Politiken.

Hvordan kan det ikke være tabt, hvis Erik Poulsen er blevet borgmester?

»Nej, men sådan noget her kan man ikke leve med. Jeg tror simpelthen heller ikke på, at han selv kan leve med det, når han ser sig i spejlet i morgen«, siger Henning Jensen Nyhuus til Politiken.

(Det er muligt at kommentere SFs kup og samarbejde med højrefløjen her på siden under artiklen)

Nu deler Randers politisk farve med nabokommunen Favrskov, som fik sig en socialdemokratisk borgmester.

Gyset blev som skrevet også væk i Favrskov, men “bykongen”, som Venstres borgmester, Anders G. Christensen, er blevet kaldt, må vige for Niels Boring. Dermed får Favrskov en socialdemokratisk borgmester.

Mandatfordelingen i Randers og Favrskov – KLIK her.

Mht. optælling henviser vi til linkene i vor online-service på forsiden – KLIK her.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her på siden til højre.