Annonce
Del på Facebook   Print siden

SF i Randers har fødderne solidt plantet på jorden

Torsdag 14. marts 2013 kl. 19:53

SF i Randers har fødderne solidt plantet på jorden
Charlotte Broman Mølbæk, spisdskandidat og formand for SF i Randers.
LÆSERBREV Af Charlotte Broman Mølbæk, spisdskandidat og formand for SF i Randers.

På RANDERSIDAG.dk kunne man onsdag læse Velfærdslistens Ole Lundbøll så tvivl om SF, og om jeg, som formand for SF, er til at regne med.

Ole Lundbøll har svært ved at forstå sammenhængen mellem mine udtalelser om regeringens politik, og min stadfæstelse af, at SF er Randers' velfærdsparti.

Der er forskel på landspolitik og kommunalpolitik, og det er besynderligt, at en liste, der er så lokalt forankret som Velfærdslisten er, vil blande landspolitik ind i en kommunal valgkamp. Jeg tager afstand fra den politik regeringen fører. Jeg har i de landsdækkende medier kritiseret vores regering for de forringelser på velfærdsområdet, jeg mener, den er skyld i. Men så meget desto mere er der brug for lokale kræfter i SF, der kæmper for at finde løsninger, så vi stadig sikrer velfærden i Randers, på trods af stramme bevillinger.

Jeg noterer mig, at Ole Lundbøll sympatiserer med mine holdninger, hvilket ikke er underligt, da SF og Velfærdslisten af gode grunde har stort set den samme velfærdspolitik. Men når nu Velfærdslisten er så enige med os, skulle vi så ikke prøve at finde løsninger sammen, i stedet for at Velfærdslisten forsøger at score billige point på de uenigheder, der også var i SF, da listens spidskandidat var en del af partiet?

Velfærdspolitikken er og har altid været central i SF. Vi sagde nej til budgetforliget i efteråret, fordi der blev skåret vidt og bredt på velfærden. Det vil vi ikke være med til.

Vi har gennem mange år været med til at kæmpe for vores børn, unge, syge, ældre og alle dem, som ikke bare glider igennem tilværelsen. Vi vil investere i daginstitutioner, skabe en fantastisk folkeskole for alle og sørge for, at ældre får en ret og værdig behandling.

SF er et folkeparti, der tager velfærdspolitikken seriøst. Velfærd skal ikke være genstand for symbolsk overbudspolitik og politiske stunts. Det handler om mennesker og ikke om politikere.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder