SF: Danskerne skal have flere penge for den grønne strøm

19. september 2023
SF: Danskerne skal have flere penge for den grønne strøm

Gang i vindmøller og solceller på land kræver bedre kompensationsordninger og det haster!

Den grønne omstilling kræver, at vi får meget mere grøn el også fra solceller og vindmøller på land. Lokal modstand som følge af konkrete eller forventede gener gør det svært at få tilladelse til at sætte nye anlæg op.

For at løse det problem er der brug for at forbedre mulighederne for lokal indflydelse på og gevinst fra disse anlæg. Det blev anerkendt i Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni 2022, men regeringen har endnu ikke fremlagt en ny model. Usikkerhed om vilkårene i en ny ordning er med til at forsinke nye projekter. Derfor bør der meget hurtigt aftales en ny model.

SF ønsker en model med markant højere betaling fra ejeren af anlægget samt bedre muligheder for at kommunerne kan stille krav ligesom kommunerne skal have flere penge ud af anlæggene penge som primært skal bruges i de lokalområder, hvor vindmøller og solceller stilles op.

SF foreslår følgende:
Der afsættes i alt 6% af den løbende bruttoindtægt fra salg af el til kompensation, som fordeles mellem kommunen og borgere der bor tæt på nye vindmøller og solcelleanlæg. Det er omkring 4 gange så meget som afsættes med den nuværende ordning . VE-anlæg på land er i dag så rentable at de kan bære denne udgift.

Der laves en borgerkompensationsordning baseret på afstand fra den enkelte vindmølle/de enkelte solceller ud fra principperne i CONCITOs model se nedenfor. I forhold til den nugældende model sikrer det en væsentlig højere kompensation for borgere, der faktisk kommer til at bo tæt på mange vindmøller eller et stort areal med solceller hvor den nuværende ordninger mere grovkornet. Det er med andre ord en mere målrettet ordning.

De penge, der ikke går til borgerkompensation, tilfalder kommunen. Dermed får kommunen en interesse i løsninger, hvor der er størst mulig afstand fra boliger, idet det betyder at flere penge tilfalder kommunen. De penge, som kommunen får holdes udenfor service- og anlægsrammerne samt udligning og DUT-princip. Det betyder at de 1:1 kan bruges lokalt. De bør anvendes til investeringer (og ikke til løbende udgifter udover administration af ordningen), og størstedelen skal anvendes til grønne investeringer såsom cykelstier, energibesparelser, ladestandere, opkøb af jord til natur fx bynær skov etc. eller til forbedringer i VE-anlægges nærområde såsom investeringer i lokale skoler, daginstitutioner, plejehjem mv.

Kommunerne kan i dag stille visse typer krav til VE-anlæg i forbindelse med VVM-vurderingerne af disse anlæg. Fx krav om bevoksning omkring en solcelleanlæg, sikring af naturbeskyttelses (§3) arealer, krav om faunapassage, biodiversitetstiltag. Det er/skal være muligt at stille miljøkrav fx om ingen brug af sprøjtegifte i anlægget. Kommunen skal også kunne stille krav om (betalte) lokale ejerandele, anvendelse af eventuel overskudvarme og lokalt energifællesskab efter gældende regler.

Hvis kommunen stiller særlig vidtgående krav til ejeren af anlægget kan kommunen vælge at bruge en vis del af sin betaling fra anlægget på at få opfyldt dette krav

Alle krav til anlægget skal sikres juridisk fx ved tinglysning så de også gælder ved eventuelt ejerskifte.

1) Procentandelen i den nuværende ordning varierer fra projekt til projekt afhængigt af hvor mange husstande/boliger der skal have VE-bonus, men også af antal fuldlasttimer mv. Udgiften kan fx i alt være 1,5% ved 4 husstande. Tallene er summeret over 20 år uden diskontering. Med SFs forslag er alle betalinger løbende, mens grøn pulje i dag betales når anlægget tages i brug. Ved diskontering reduceres merudgiften derfor.
2) Relevant hvis der fx knyttes et PtX eller elektrolyseanlæg til VE-anlægget.

Beskrivelse af CONCITOs model (med tilladelse fra CONCITO)
SF: Danskerne skal have flere penge for den grønne strøm

Q&A:
Vil det ikke gøre landvind og solceller alt for dyrt at opstille?
Nej. Landvind er i dag klart billigere end havvind, og havvind vil typisk sætte elprisen når det blæser. Det vil derfor fortsat være attraktivt at opsætte landvind, selvom man skal betale 6% af indtægten til de ordninger som SF foreslår. Problemet i dag er først og fremmest mangel på placeringer som er godkendt af kommunerne og accepteret af borgerne.

Skal man kunne opsætte solceller hvor som helst?
Nej. Det skal fortsat kræve en kommunal godkendelse. Der skal laves en national solcellestrategi, som SF mener bør indholde en overordnet statslig regulering, hvor solceller forbydes på visse arealer fx med en særlig høj naturværdi, anbefales på andre arealer og får et måske resten altså en rød/gul/grøn trafiklysmodel.

Hvad med dem der sætter solceller op på taget?
I visse tilfælde omfattes solceller på taget af de gældende ordninger reglerne for hvornår de er omfattet ønsker SF ikke at ændre på.

Hvorfor omfatter jeres forslag ikke fx svinefarme og industrivirksomheder?
Miljøreguleringen sikrer, at generne ved industrivirksomheder er begrænset, men man kunne godt overveje en ordning for svinefarme og andre lugtende staldanlæg.