Del på Facebook   Print siden

Seniorerne halter fortsat efter

Danmarkidag
Søndag 24. juli 2022 kl. 19:00

Seniorerne halter fortsat efter

.
Af: redaktionen

Rekordstort fald i antallet af langtidsledige – men seniorerne halter fortsat efter

Aldrig før er langtidsledigheden faldet så meget på et år, som det har været tilfældet de seneste 12 måneder, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den positive fremgang gælder i hele landet og i alle grupper - men seniorerne er fortsat hårdest ramt

LANGTIDSLEDIGE

De seneste års økonomiske opsving har for alvor bidraget positivt til udviklingen for langtidsledige.

Antallet af langtidsledige er faldet fra 40.000 til 15.000 personer siden april 2021. Det er det største årlige fald nogensinde.

”Det seneste års tid har budt på stor fremgang i dansk økonomi. Det har været en enestående mulighed for alle grupper til at tage del i jobfesten - også dem der står på kanten af arbejdsmarkedet. Faktisk har vi aldrig set et så stort fald i langtidsledigheden nogensinde som i denne periode,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”I januar 2009 var vi nede på 13.300 langtidsledige, og fortsætter den nuværende tendens med aftagende langtidsledighed, nærmer vi os det laveste antal nogensinde til trods for, at arbejdsstyrken har været stigende,” siger Sofie Holme Andersen.

Særligt blandt personer med ikke-vestlig baggrund er langtidsledigheden faldet. Forskellen i langtidsledigheden mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er faldet fra 17 procentpoint til 5 procentpoint på under et år. Det er særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, der er kommet ud på arbejdsmarkedet.

”Det vidner om, at den seneste tid med et øget pres på arbejdsmarkedet har åbnet døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor er det ekstra vigtigt, at man fra politisk side gør en aktiv indsats for at fastholde disse grupper i beskæftigelse, når udviklingen aftager. Det kræver, at vi investerer i opkvalificering og efteruddannelse, der kan opretholde og udbygge deres kompetencer,” siger Sofie Holme Andersen.

Seniorerne halter fortsat efter
Der har været et fald i langtidsledigheden i alle aldersgrupper, men de 60-64-årige er stadig hårdest ramt. I denne aldersgruppe er 30 procent af de ledige langtidsledige. Det er dobbelt så meget som gruppen af 25-29-årige, hvor det kun gælder 15 procent.

”Selvom vi ser et fald i langtidsledigheden i alle aldersgrupper, halter den ældre gruppe fortsat efter. Det er en bekymrende udvikling, fordi langtidsledighed er selvforstærkende. Vores analyse tyder på, at arbejdsgiverne fortsat er mindre tilbøjelige til at ansætte ledige seniorer, for ikke at tale om personer, der har været ledige i længere tid”, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusion
Antallet af langtidsledige er faldet fra 40.000 til 15.000 personer siden april 2021. Dette er det største årlige fald nogensinde.

Andelen af ledige, der er langtidsledige, er faldet fra 33 procent til 21,5 procent Særligt blandt personer med ikke-vestlig baggrund er langtidsledigheden faldet mærkbart. Forskellen i langtidsledigheden mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er faldet fra 17 procentpoint til 5 procentpoint på under et år.

Der har været et fald i langtidsledigheden i alle aldersgrupper, men 60-64-årige er stadig hårdest ramt af langtidsledighed. Ligeledes er langtidsledigheden faldet i alle landsdele og med cirka samme styrke.

Et opsving som det seneste år er en enestående mulighed for at løfte personer ud af langtidsledighed. Det er nu vigtigt, at man fra politisk side gør en aktiv indsats for at holde mange af disse tidligere udsatte personer i beskæftigelse.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Unges livsfarlige leg skal stoppes: Sikkerhedsstyrelsen og Banedanmark advarer
Unges livsfarlige leg skal stoppes: Sikkerhedsstyrelsen og Banedanmark advarer
Danmarkidag
'Vi elsker 90'erne' skifter navn
'Vi elsker 90'erne' skifter navn
Danmarkidag
Få tre huse for en lejlighed
Få tre huse for en lejlighed
Danmarkidag
Forskere enige: Malkekvæg har det dårligere end kødkvæg
Forskere enige: Malkekvæg har det dårligere end kødkvæg
Danmarkidag
Blå Kors fastholder og sænker prisen på mad på væresteder og varmestuer
Blå Kors fastholder og sænker prisen på mad på væresteder og varmestuer
Danmarkidag
Vi skal huske de gode energispareråd, når vi tager på arbejde
Vi skal huske de gode energispareråd, når vi tager på arbejde
Danmarkidag
Dyreværnsforening raser over genåbning af minkerhverv
Dyreværnsforening raser over genåbning af minkerhverv
Danmarkidag
195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje
195 projekter får støtte af Norlys Vækstpulje
Danmarkidag
Er computerspil blandt børn og unge et problem?
Er computerspil blandt børn og unge et problem?
Danmarkidag
Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?
Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder