Annonce
Del på Facebook   Print siden

Seniorer har stor værdi på jobmarkedet

Randers
Fredag 26. februar 2021 kl. 11:00

Seniorer har stor værdi på jobmarkedet
Jan Friderichsen(TV) og Christoffer Søndergaard (TH) fra transportvirksomheden Interfjord A/S, som har afdeling i Randers. Foto: Randers Kommune



Mange virksomheder finder stor værdi i at ansætte kandidater i den ældre aldersgruppe. Det budskab arbejder Jobcenter Randers nu på at udbrede til jobsøgende.

Jobcentrets indsats for seniorer udløber af en beslutning i Beskæftigelsesudvalget i Randers Kommunes i efteråret 2020, som er bakket op af regeringen.

"Vi ved, at mange virksomheder finder stor værdi i at ansætte blandt den ældre gruppe af jobsøgende, og at de ledige ikke altid er bevidste om, hvor attraktive de er for arbejdsgiverne. Det er derfor godt, at der nu er endnu mere fokus på, at guide denne gruppe i retningen af arbejdsmarkedet," siger Ellen Petersen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune.

Bred indsats for jobsøgende seniorer

Jobcenter Randers' store fokus på jobsøgende i den ældre aldersgruppe har resulteret i øget jobformidling, opkvalificering og kompetenceudvikling rettet mod aldersgruppen.

"Seniorer kommer med stor erfaring og mange kompetencer fra et langt arbejdsliv, de er pålidelige og velbevandrede i at finde sig til rette på arbejdspladsen. Det er noget, mange arbejdsgivere efterspørger," siger Karina Rask, afdelingsleder i Jobcenter Randers.

Det øgede fokus har også betydet, at Jobcenter Randers har udbygget samarbejdet med den frivillige organisation Senior Erhverv, som er et netværk for jobsøgende over 50 år, hvis mål er at guide ledige i retning af arbejdsmarkedet. Senior Erhverv tilbyder hjælp til selvhjælp og udbyder kurser og foredrag. Derudover får jobsøgende blandt andet adgang til kompetencekortlægning, hjælp til virksomhedskontakt og sparring med andre jobsøgende.

Nete Schou er formand for den regionale afdeling, Senior Erhverv Kronjylland:

"Når man har været på arbejdsmarkedet i mange år og bliver fyret, så gør det noget ved et menneske. Samtidigt er der en retorik enkelte steder i samfundet, der siger, at når man når en vis alder, så bliver man fravalgt. Den retorik bruger vi tid og energi på at tale ned fx ved at hente undersøgelser frem, som viser, at virkeligheden er en anden," siger Nete Schou.

Er du jobsøgende og over 50 år, er du velkommen til Senior Erhvervs introduktionsdage den 8. til 11. marts 2021 klokken 14. Tilmeldingen sker på e-mail til se.kronjylland@gmail.com, hvor jobsøgende kan vælge at få introduktion til netværket enten på videomøde eller på en gåtur.

Private virksomheder laver ansættelser

En af de virksomheder, som finder stor værdi i at lave ansættelser blandt ældre jobsøgende, er transportvirksomheden Interfjord A/S. Virksomheden, som har afdeling i Randers, ansætter især chauffører blandt den ældre aldersgruppe.

"Det giver os som virksomhed en masse værdi at ansætte ældre ledige, som stadig har masser af slagkraft. Vi føler vore kunder føler sig trykke med vores chauffører bag rattet, hvor der leves ud fra devisen at en aftale er en aftale. De har ofte en rygsæk fyldt med erhvervserfaring, og de sender et godt signal til vores kunder om at deres gods og sendinger er i trygge hænder. De er entusiastiske og går op i at gøre arbejdet ordentligt," siger Christoffer Søndergaard, partner i Interfjord Randers A/S.

Interfjord-afdelingen i Randers har siden 2016 udelukkende ansat seniorer som chauffører, og de arbejder alle stadigvæk hos virksomheden. Blandt de ansatte chauffører er tidligere politimænd, møbelsælgere og virksomhedsejere.

"Vi ansætter blandt andet ved at ringe til Senior Erhverv og høre, om de kender til nogle gode kandidater. Herefter tager vi en jobsamtale med en kandidat eller to," forklarer Christoffer Søndergaard.

En af dem, som er blevet ansat i virksomheden gennem Senior Erhverv, er Jan Friderichsen på 60 år:

"Jeg blev i en moden alder jobsøgende, så jeg tog kontakt til Senior Erhverv. Tre uger senere sad jeg bag rettet hos Interfjord," fortæller Jan Friderichsen, som har været forretningsmand hele sin karriere, og uddyber:

"Jeg synes, at det er godt, at jobcenteret samarbejder med Senior Erhverv, så jobsøgende seniorer kan peges i den retning, hvis de har brug for sparring og et netværk af jobsøgende, som ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet."

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder