Del på Facebook   Print siden

Seniordans Randers starter sæsonen

Randers
Torsdag 30. juli 2020 kl. 14:00

Seniordans Randers starter sæsonen

Seniordans Randers starter sæsonen med Åbent Hus den 12. august
Foreningen blev stiftet den 10. maj 2017, og foreningen er nu klar til den fjerde dansesæson.

SENIORDANS er en sjov og hyggelig aktivitet. Man får god motion, både til hjerte og hjerne. De fleste kommer uden partner, og alle kommer på dansegulvet. Der danses til god musik – gamle evergreens, og en danseleder står for undervisningen. Deltagerne danser som par, ikke herre/dame men blå/rød. Der danses kvadriller, kædedanse, rækkedanse og i kreds.

Formanden, Maja Davidsen, som også er danseleder på onsdagsholdet, oplyser, at foreningen fortsat har 3 hold på programmet i den kommende sæson, som ser således ud:

Program for sæsonen 2020 / 2021
- mandag kl. 11,15 – 13,15 - øvede seniordansere - start den 7.9. - Rounddans i Fritidscentrets sidebygning
- mandag kl. 14,00 – 16,00 - begyndere og let øvede - start den 7.9. - Seniordans i Fritidscentrets sidebygning
- onsdag kl. 10,00 – 12,00 - øvede - start den 9.9. - Seniordans i Fritidscentrets kongressal

Nye seniordansere er velkomne til at starte med en gratis prøvetime.

Margit Batz, som kommer fra Hørning ved Aarhus, underviser i Rounddans.
Rounddans er for øvede seniordansere og skiller sig ud fra seniordansen ved, at man danser med samme partner. Hvorimod man i seniordans ofte skifter partner. Både i seniordans og i rounddans er det almindeligt, at 2 damer danser sammen, der bliver ikke talt om herre og dame men om blå og rød.

Holdet for begyndere og let øvede om mandagen undervises af Annette Christensen, Helsted og Bodil Andersen, Asferg.

Annette og Bodil fremhæver, at her behøver du ikke at have danset før, du skal nok få det lært.

Bodil Andersen koordinerer desuden kørslen, idet danserne har mulighed for at deltage i udflugter og dansestævner m.v. i andre byer. Det betyder, at alle får en chance for at komme med til forskellige seniordansearrangementer, som udbydes i løbet af en sæson.

Klubbens formand, Maja Davidsen, som også er danseleder, underviser de øvede seniordansere om onsdagen. Maja oplyser, at foreningen er medlem af Landsforeningen Dansk Seniordans Region Aarhus, hvilket giver adgang til uddannelse af danseledere, musik dansearrangementer m.v. Og desuden fremhæver hun, at der selvfølgelig bliver taget Corona-hensyn.

Foreningen opfordrer nye interesserede til at møde op til Åbent Hus den 12. august kl. 14 – 17 i Fritidscentrets sidebygning med indgang fra Jernbanegade.

Her er der mulighed for – ganske gratis – at prøve seniordans. Desuden giver foreningen kaffe – te og kage, og du kan få en god snak om, hvordan du får mest ud af seniordansen.
Kom alene eller tag gerne en ven eller veninde med.

Seniordans giver livsglæde og gode muligheder for socialt samvær.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

BioBlitz-arrangement kommer til Nordre Fælled
BioBlitz-arrangement kommer til Nordre Fælled
Randers
Gå Gennem Ild & Vand med Danmarks udsendte siden 1948
Gå Gennem Ild & Vand med Danmarks udsendte siden 1948
Randers
Knallert-entusiaster giver den gas på Håndværksmuseet!
Knallert-entusiaster giver den gas på Håndværksmuseet!
Randers
Brand i stuehuset på Aage Beks Vej
Brand i stuehuset på Aage Beks Vej
Randers
Maritime Force Protection fra Randers gav sejladsstøtte til politiet
Maritime Force Protection fra Randers gav sejladsstøtte til politiet
Randers
Farvestrålende natur ved Dagsvad
Farvestrålende natur ved Dagsvad
Randers
RC1910 deltager i Randers Bike Week
RC1910 deltager i Randers Bike Week
Randers
Populær Randers tradition aflyses
Populær Randers tradition aflyses
Randers
To uger med spændende kunstoplevelser
To uger med spændende kunstoplevelser
Randers
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev