Seks ud af ti 9.-klasseselever har snydt med AI: Mange er i tvivl om reglerne

AI-chatbots som ChatGPT har på kort tid fundet vej ind i danske klasseværelser. Men teknologien bliver ikke kun brugt som hjælp til skolearbejdet.

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 62 procent af eleverne i 9. klasse, der har brugt en AI-chatbot, har brugt den til at snyde én eller flere gange. Blandt eleverne i 6. klasse gælder det 37 procent.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra knap 2.700 elever i 6. og 9. klasse samt gruppeinterviews med 122 elever på de samme klassetrin.

Mange er i tvivl om grænsen

Det er samtidig langt fra altid tydeligt for eleverne, hvornår brugen af AI går fra at være hjælp til at være snyd.

32 procent svarer, at de nogle gange eller ofte er i tvivl om, hvornår det er snyd at bruge AI til skolearbejde. 29 procent er aldrig i tvivl.

Kun hver femte elev på tværs af de to klassetrin kender til et fælles regelsæt for brugen af AI på deres skole. Samtidig oplever over halvdelen af eleverne i 9. klasse, at lærerne har forskellige regler.

Det bekymrer Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

”Det skal ikke være op til børn og unges samvittighed og egne fortolkninger at sætte grænser for brugen af AI i skolen. Det ansvar skal være pålagt de voksne. For alle børn kan det være svært at modstå den fristelse, AI-værktøjer helt naturligt udgør i en travl skolehverdag. Men når reglerne mangler, er uklare eller varierer fra lærer til lærer, risikerer vi samtidig, at det bliver de børn, der har mindst støtte hjemmefra, som får sværest ved at navigere i gråzonerne.”

Ikke alle stiller spørgsmål ved svarene

Undersøgelsen peger også på store forskelle i, hvor kritisk eleverne forholder sig til de svar, de får fra AI.

En tredjedel af eleverne i 9. klasse er ofte i tvivl om, hvorvidt svarene fra en AI-chatbot er korrekte. Omvendt svarer 14 procent, at de sjældent eller aldrig er i tvivl om svarenes rigtighed.

Børns Vilkår mener derfor, at der er behov for obligatorisk undervisning i kritisk brug af teknologien.

”I dag er teknologiforståelse noget, der bliver undervist i lidt vilkårligt, hvis der bliver undervist i det overhovedet. Det hænger ikke sammen med den virkelighed, eleverne beskriver. Lige nu halser vi efter en teknologi, der får stadig større betydning for børn og unges liv i skolen, men som bliver udviklet uden skelen til deres læring og trivsel. Der er både brug for klare regler og for regulering af udbyderne. AI-chatbots skal for eksempel ikke være indrettet på en måde, der fastholder børn og opmuntrer dem til at snyde,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Elever oplever bedre karakterer med AI

I undersøgelsens interviews fortæller flere elever desuden, at lærere mistænker dem for at have snydt med opgaver, selv når de ikke har gjort det.

Der er også forskel på elevernes opfattelse af, hvor udbredt AI er blandt klassekammeraterne. Elever, der ikke selv bruger AI, tror typisk heller ikke, at klassekammeraterne gør det. Elever, der bruger AI, forventer derimod, at de andre også gør.

Samtidig er det en udbredt oplevelse blandt eleverne, at de får bedre karakterer, når de bruger AI.