Annonce
Del på Facebook   Print siden

Seks gode råd om allergivaccination

Randers
Lørdag 25. januar 2020 kl. 10:00

Seks gode råd om allergivaccination

Skal, skal ikke – blive vaccineret for pollenallergi? Seniorforsker i ALK Jørgen Nedergaard Larsen giver her hjælp til pollenallergikere i tvivl.

Pollenallergikerne bliver ramt ekstra tidligt i år, fordi forårstræerne el og hassel allerede er begyndt at blomstre i slutningen af januar.
El og hassel er i birkefamilien, så mange birkepollenallergikere bliver også ramt allerede nu, og de ser ud til at gå en lang pollensæson i møde.

Heldigvis kan man gøre noget ved pollenallergien, hvis man er hårdt ramt og symptomdæmpende medicin ikke virker i tilstrækkelig grad. Seniorforsker i den danske allergivirksomhed ALK Jørgen Nedergaard Larsen giver her seks gode råd om vaccination mod pollenallergi.

Allergivaccination eller ej? Det kommer an på, hvor svære symptomer du har. For nogle er symptomerne så svære, at livskvaliteten er nedsat og sygdommen har negativ indflydelse på den daglige funktion på arbejdspladsen og på øvrige aktiviteter. Er du hårdt ramt, selvom du tager symptomdæmpende medicin, bør du tale med din læge, om allergivaccination er en mulighed for dig.

Kan alle blive vaccineret for pollenallergi? Nej. Allergivaccination er for dem, der er så hårdt ramt af deres allergi, at symptomdæmpende medicin ikke virker tilfredsstillende.

Hvordan foregår vaccinationen? Allergivaccination kan ske på forskellige måder, alt efter hvilken allergi du har. Nogle allergier behandles med tabletvacciner, hvor du tager en tablet om dagen, mens andre behandles med injektionsvacciner. Som noget nyt blev en tabletvaccine mod pollen fra træer som el, hassel og birk tilgængelig for danskerne i efteråret.

Er det besværligt at blive vaccineret? Injektionsvaccinerne gives af en speciallæge og begynder med en opdoseringsperiode, hvorefter du overgår til en vedligeholdelsesbehandling hver 6.-8. uge i tre år. Tabletvaccinerne skal tages én gang dagligt i tre år og kan tages derhjemme, efter den første tablet er blevet taget under lægeligt opsyn.

Forsvinder mine symptomer, hvis jeg bliver vaccineret? Allergivaccination går ud på, at man får tilført en nøje afmålt dosis af det stof, som kroppen reagerer på. Dermed genopbygger man immunforsvarets tolerance. Dette betyder for nogle, at de kun har meget få symptomer og for andre, at de svære symptomer mindskes og antallet af dage med symptomer reduceres. Allergivaccination virker også efter, at behandlingen er afsluttet.

Hvornår er det bedst at blive vaccineret? Allergivaccination mod pollenallergi skal påbegyndes i så god tid som muligt inden pollensæsonen. Typisk fra september og frem, afhængig af hvilke pollen der er tale om.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder