Annonce
Del på Facebook   Print siden

Se fremtidens otte kompetencer

Danmarkidag
Søndag 28. juni 2020 kl. 14:00

Se fremtidens otte kompetencer

I dag er det ikke nok at være god til fx regneark, bogholderi og mødebooking. Du skal også være "dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer" og være "omstillingsparat og nysgerrig". HK Privat har derfor kortlagt otte fremtidskompetencer, som lanceres i et nyt onlineunivers.

"Robotterne kommer og tager dit job" kan man ofte læse i medierne. For HK'erne handler det egentlig ikke om, at robotterne tager jobbet, men at robotter, automatisering og AI forandrer deres job, og dermed de faglige krav, som der stilles til dem. Det kræver ifølge HK Privat, at man ser på efter- og videreuddannelse af andre kompetencer end blot de rent formelle fagkrav.

- En stærk kernefaglighed er ikke længere nok - udviklingen er i fuld gang og har været det længe. Hvor man før i tiden fx kunne komme langt med 'bare' at være en dygtig bogholder, så er det i dag også nødvendigt, at man har en vis forretningsforståelse samtidig med man skal kunne kommunikere sine opgaver klart og dokumentere sine resultater, siger formand i HK Privat, Simon Tøgern og fortsætter:

- Desværre begår mange den fejl, at de tænker, at de sidder godt og lunt i deres stilling, og føler sig kompetente til de faglige opgaver, og så glemmer de simpelthen, at det også kræver løbende kompetenceudvikling at bevare en nuværende stilling.

I HK Privat har et team af faglige medarbejdere det seneste år analyseret toneangivende rapporters bud på fremtidens kompetencebehov og undersøgt hundredvis af jobannoncer for at finde frem til, hvad det præcis er, arbejdsgiverne efterspørger.

På denne baggrund har man kortlagt otte tværgående kompetencer, som bliver vigtige på fremtidens arbejdsmarked: Kommunikation og relationer, praktisk problemløsning, forretningsforståelse, kritisk tænkning, kreativ tænkning, forståelse for projektarbejde, teknologiforståelse og et service-mindset.

Nyt onlineunivers skal hjælpe medlemmerne godt på vej

For netop at introducere de otte kompetencer og dermed ruste medlemmerne bedst muligt til fremtidens arbejdsmarked, lancerer fagforeningen i dag et onlineunivers, der ud fra kompetencerne tegner fremtidens arbejdsmarked.

- Den digitale udvikling ændrer konstant vores arbejdsgange og opgaver, og fx teknologiforståelse er en kompetence, der ikke længere lader sig sætte på formel med tre specifikke programmer, som man skal kunne. Det er derfor vores pligt at kunne give medlemmerne et klart svar, når de spørger "hvad skal jeg kunne for at følge med udviklingen?" Og det kan vi nu, siger Simon Tøgern.

De otte kompetencer introduceres på www.hk.dk/fremtidenskompetencer sammen med læringsmateriale og forslag til uddannelsesveje på AMU og akademiniveau.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder