Del på Facebook   Print siden

Sandfærdige skrøner i Romalt

Randers Opland S
Lørdag 19. august 2023 kl. 16:00

Sandfærdige skrøner i Romalt
Artisten Venzel Zalmov byder indenfor i fantasiens virkelige verden torsdag 31. august i Romalt Kultur- og Forsamlingshus. Pressefoto


Artisten Venzel Zalmov inviterer på en tur ned af Memory Lane torsdag den 31. august kl. 13 i Romalt Kultur- og Forsamlingshus, hvor han deler ud af sine oplevelser gennem et halvt århundrede i morskabens tjeneste. Først som rytter og line-akrobat, senere dressør, klovn og comedy-musiker.

Det er dog ikke kun oplevelser fra rampelyset, han beretter om, men også om, hvordan det var at vokse op som anden generations-indvandrer i 50'ernes Danmark, samt ungdommens oplevelser i sydstaternes USA under borgerrettigheds-urolighederne i 60'erne.

Beretningen krydres glimtvis med nogle af de færdigheder, der bragte artisten ud i alle hjørnerne - fra markedspladsens ydmyge forevisninger, staternes pralende overlod, Fårup Sommerlands hygge og Tivoli Karolinelunds nostalgi til Zirkus Nemo's surrealistiske univers.

Der lægges op til en time i fantasiens virkelige verden, og efter foredraget kan man stille spørgsmål om alt lige fra mudder, manege-magi og savsmuld til romantik og realiteter. Kort sagt kan man få stillet sin nysgerrighed og få noget at vide om den ellers lukkede verden, der befinder sig bag cirkusvognenes spraglede facade og i varieteens dunkle garderober.

Alle er velkomne til foredraget, der er arrangeret af Klub 60 Romalt.
Pris inkl. kaffe og kage er 25 kr., der skal forudbetales på konto 6187-0002647079 senest torsdag den 24. august. Husk at skrive navn på indbetalingen. Der sendes ikke billetter, man møder bare op.
Eftermiddagen er en del af Romalt Fester i ELRO-dagene, og ELRO Fonden har støttet arrangementet.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland S

Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn
Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn
Randers Opland S
Danmarks bedste portrætmaler udstiller på Paderup Gymnasium
Danmarks bedste portrætmaler udstiller på Paderup Gymnasium
Randers Opland S
Hvem kører på kunstgræsbanerne?
Hvem kører på kunstgræsbanerne?
Randers Opland S
Nyt Outdoor Marked på Vennelyst Torv i Kristrup
Nyt Outdoor Marked på Vennelyst Torv i Kristrup
Kristrup
Randers FC nærved sejr i dramatisk opgør mod Viborg
Randers FC nærved sejr i dramatisk opgør mod Viborg
Randers
Ny strukturplan for Stevnstrup på plads
Ny strukturplan for Stevnstrup på plads
Randers Opland S
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers Opland S
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Randers Opland S
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers Opland S
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder