Vi bringer her Kim Brandt Thomsens rejsebrev fra Peru. I Sydamerika hedder han El Kibratho, som er en sammenskrivning af hans danske navn. Til daglig er han journalist i Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Hans bedre halvdel er peruaner.
Men nu til rejsebrevet:
“Jeg lagde specielt mærke til, hvor fint dronningen kom omkring krisen, som intil videre har betydet, at vi danskere gennemsnitligt har måttet klemme ballerne nogle ekstra procent sammen og sætte levestandarden tilbage i 2005-gear.
Hos min svigerfamilie i Peru har selvsamme krise også ramt. Familiens to bedste indtægter kom fra jobs med tilknytning til maskin- og mineindustrien, som finanskrisen med ét bombede tilbage til år 0.
Med en bruttonationalindkomst pr. indbygger i Peru på under en femtedel af en danskers, og antallet af familiemedlemmer på den gode side af 40, så vil ordet krise antage andre proportioner.
Heldigvis er vi i middelklassen i Peru. To biler, en gammel og en ny. Eget hus med rindende vand i hanerne, toilet og bad og gas på komfuret. Mad på bordet. Mad i maven.
En tredjedel af den peruanske befolkning lever i slum, hvilket vil sige en sammenhængende bydel, hvor indbyggerne har utilstrækkelige boligforhold. Det kan være utrygge lejeforhold, dårlig adgang til rent vand og sanitære tjenester, dårlige boliger og utilstrækkeligt boligareal.
Børnedødeligheden er fem gange så høj som i Danmark.
Peru tordner frem
Krise eller ej, så synes Peru at være et land på vej fremad på alle fronter. Fra jeg var her første gang i juli 2006 har jeg kunnet se, hvordan boligbyggeriet år for år og etage for etage er begyndt at tage udsigten til de omkransende bjerge.
De bumlede sidegader er blevet asfalteret, der er nye spændende ting i gære med den overordnede infrastruktur, og historiske bygninger i Limas centrum er blevet renoveret.
Økonomien buldrer fremad med seks-otte procent om året, og Peru vil om få år overhale Danmark med hensyn til bruttonationalprodukt. Men så er der også 28 millioner munde at mætte.
Politisk set har Peru også gennemgået enorme forandringer – selv om præsidenten igen hedder Alan Garcia ligesom i sidste halvdel af 80erne.
Præsidenter på flugt
Socialisten Garcia, som dengang efterlod en lænset statskasse med kun to kroner tilbage pr. indbygger, blev nemlig i 2006 igen valgt som landets præsident.
En opinionsundersøgelse i forbindelse med valget fortalte, at en tredjedel af stemmerne på Garcia var afgivet mere af nød end af lyst med Garcia som det mindste af to onder. Det skal i denne forbindelse nævnes, at man ikke har stemmeret men stemmepligt i Peru. Man får en – efter lokale forhold – solid bøde, hvis man ikke afgiver sin stemme.
Alan Garcia var i ni år efter sin første præsidentperiode i landflygtighed i Columbia og Frankrig, idet efterfølgeren Alberto Fujimori ville have ham dømt for korruption og misbrug af offentlige midler.
Fujimori viste sig imidlertid ikke at være et hak bedre, snarere tværtimod. Han måtte flygte over hals og hoved inden udgangen af sin anden præsidentperiode og blev efter flere års landflygtighed i 2007 udleveret fra Chile til Peru, hvor han to år senere blev idømt mere end 30 års fængsel for bedrageri, ulovlige husundersøgelser, mord, lemlæstelser og bortførelser. Transparency International anslog Fujimoris korruption og bedragerier til at andrage omkring tre milliarder kroner.
Alejandro Toledo var landets præsident fra 2001 til 2006. Toledo fik økonomien på fode igen, inflationen ned nær nul og givet Peru en kreditværdighed, som var blandt de allerbedste i Sydamerika. Hestekuren, der var krydret med personlige og familiemæssige skandaler samt en præsidentfrue, som efter den menige peruaners mening var lidt for langt fremme i skoene, gav heller ikke Toledo det allerbedste eftermæle.
Derfor blev det altså igen Alan Garcia fra Alianza Popular Revolucionaria Americana, som navnet til trods er et demokratisk sindet socialistisk parti.
Tilbage til virkeligheden
Som det gik for Hendes Majestæt i nytårstalen, er det gået for mig. Langsomt er jeg gledet bort fra det, det i bund og grund handler om, nemlig mennesker af kød og blod. Og så har ikke engang været omkring klimaaftalen, der gik næsten i vasken. Jeg kan kun konstatere, at mens Danmark lider under en lidt uvant vinterkulde, så har Lima i Peru haft sin femte nat i træk med lidt nedbør helt i strid med byens meteorologiske forhistorie. Så noget er der da sket på klimaområdet.
Til slut vil jeg sende en hilsen til de mange danskere, som opholder sig under meget koldere himmelstrøg, fjernt fra Peru. Mange har valgt at lægge deres livsgerning her. Mine tanker går specielt til de, som ikke lever tre generationer under samme tag, som ikke må spise ad flere omgange på grund af pladsmangel og som ikke altid har 16 villige hænder parat, når den lille skal skiftes eller nusses.
I stille stunder lader jeg tankerne gå til Danmark og de kære derhjemme. Jeg ønsker hver især et godt nytår.
I baggrunden kan jeg høre en due øve sig på Bro Bro Brille. Den er nu nået til klokken ringer 11 og har kun ramt forbi tonen en enkelt gang. Ganske godt gået af sådan en fremmed fugl.
Ups. Så blev vi lige ramt af et lille jordskælv. Det første jeg har oplevet i mit 52 år lange liv. Søndag den 3. januar klokken 15.40 og et mikroskopisk efterskælv et minuts tid senere. Ikke noget at skrive hjem om, siger min kone. Det kan da godt være, at huset dansede lidt, men der gik jo ikke noget i stykker.
Med venlig hilsen
El Kibratho
Deres usendte medarbejder
San Juan de Lurigancho, Lima, Peru
Du kan kommentere rejsebrevet herunder.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.
