Del på Facebook   Print siden

Salon Teresa til Nordbyen

Randers
Mandag 19. oktober 2020 kl. 13:00

Salon Teresa til Nordbyen


Den 1. november bliver skiftedag for Salon Teresa. Når frisørsalonen åbner tirsdag den 3. november, bliver det på adressen Energivej 14 i Nordbyen, hvor frisør Teresa Stoklosa har indrettet en ny salon.

Det sker efter 18 år i midtbyen. Først i Underværket og de seneste 8 år på Østervold. Teresa Stoklosa har været glad for begge placeringer, men nu skulle der ske noget nyt:

”For det første har jeg spurgt mine kunder om, hvordan de ville reagere på en flytning. Kunderne kommer fra hele Randers og også for oplandet, og de har stort set alle fortalt, at det ikke gør nogen negativ forskel. Tværtimod måske, for på Energivej får jeg to gratis parkeringspladser lige udenfor døren i modsætning til midtbyen, hvor der skal betales for parkering. For det andet får jeg to lokaler, som der kan være mange gode fordele ved, og jeg kan f.eks. tilbyde kunderne bedre sanitetsforhold. Hidtil har jeg måttet jeg låse butiksdøren, hvis jeg skulle viser kunderne vej til toilet, når det var nødvendigt. Kundevenligt har det heller ikke været, men det problem er løst i den nye salon”, fortæller Teresa Stoklosa:

”Det eneste, jeg er ked af, er, at jeg ikke kan holde en åbningsreception. Det er tiden ikke til, men jeg lover, at når jeg om to år ar 20 års jubilæum i Randers, så skal det fejres. Men når jeg nu ikke kan byde på et glas vin, så kan jeg da give 20 procents rabat på klipninger i åbningsugen”.

Fra salonen på Energivej fortsætter hun i øvrigt den service, at hun også tager på hjemmebesøg for at betjene mangeårige kunder, der f.eks. er kommet op i årene og bor på plejehjem eller har problemer med at transportere sig fra deres hjem til salonen.

”Den service yder jeg udenfor normal åbningstid, og det er faktisk rigtig hyggeligt at bevare kontakten med kunder, som jeg har kendt gennem mange år”, fortæller Teresa Stoklosa. ”Det er selvfølgelig ikke kun ”gamle” kunder, der har bestille hjemmeklipning, men jeg tror, at jeg kommer tættere på flere mennesker, som nu vil kunne spadsere til Energivej eller tage bussen til nærliggende stoppesteder. Der bor flere mennesker i Nordbyen, end der gør i centrum af Randers”.




© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Foreninger i Randers gjorde en forskel for naturen i 2020
Foreninger i Randers gjorde en forskel for naturen i 2020
Randers
Idrætsmærke uddeling hos Randers Gymnastiske Forening
Idrætsmærke uddeling hos Randers Gymnastiske Forening
Randers
Styrket samarbejde om psykiatrien
Styrket samarbejde om psykiatrien
Randers
Invitation til møde om Infrastrukturplan 2020, tilmelding inden kl. 12 den 3 dec.
Invitation til møde om Infrastrukturplan 2020, tilmelding inden kl. 12 den 3 dec.
Randers
Toppac A/S opfører ny og fremtidssikret fabrik i Sdr. Borup
Toppac A/S opfører ny og fremtidssikret fabrik i Sdr. Borup
Randers
Grønt lys til stor udvidelse og renovering af Regionshospitalet Randers
Grønt lys til stor udvidelse og renovering af Regionshospitalet Randers
Randers
Fra æg til kylling: Børnene har været dybt optagede
Fra æg til kylling: Børnene har været dybt optagede
Randers
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Randers
Jul i Jennumparken
Jul i Jennumparken
Randers
Skal der være gratis parkering i midtbyen i december?
Skal der være gratis parkering i midtbyen i december?
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder