Del på Facebook   Print siden

Sætter Gyldenlundsvej standard for fremtiden

Debat
Mandag 19. april 2021 kl. 08:21

Sætter Gyldenlundsvej standard for fremtiden

.
Af: Bo Johannessen, Kærvej 15, Jane Kløve Boje Vandbækvej 12 8960 Randers SØ

De 5 boliger på Gyldenlundsvej, som har skabt store overskrifter i lokalområdet på det seneste, kan komme til at danne rammer for, hvordan fremtidige byggerier nemmere kan omgå bygningsreglementet.

Kort sagt, hvorfor bede om tilladelse når du kan få tilgivelse.

Sagen Gyldenlundsvej ganske kort:

Det er en privat udstykning som når alt er bebygget, kommer til at bestå af 51 boliger.

Bygherre har søgt og fået byggetilladelse i juni 2017. Der er i den forbindelse ikke søgt om dispensation til yderligere terrænregulering end de i lokalplanen anførte tilladelser.

De før omtalte 5 boliger har dog givet store udfordringer for bygherre idet der på trods af påtale i september om, at de tilladte terræn-reguleringer ikke var overholdt, så blev byggeriet ikke standset, man byggede videre.

Så når en bygherre øjensynligt ikke kan følge sit eget projekt, og som på trods af påbud om at rette ind efter tegningerne blot bygger videre og dermed opfører ikke blot 1 men 5 byggerier som ikke er lovlige for derefter at videresælge dem, uden den lovpligtige ibrugtagningsattest.

Dermed overgår ansvaret for de ulovlige byggerier fra sælger/bygherre til køber.

Så er det bekymrende, at et flertal i byrådet, giver denne bygherre dispensation med tilbagevirkende kraft.

For vel er det beklageligt for de 5 familier, som er blevet ejere af disse ulovlige byggerier. De er blevet ”snydt” af flere ikke blot en bygherre.

Hvorfor har Home som ejendomsmægler ikke gjort køberne opmærksomme på, at de huse de har købt ikke har den fornødne tilladelse til, at man må bo i dem.

Det samme gør sig gældende for den advokat som har udarbejdet skøderne.

Slutteligt må der i de fleste tilfælde være et kreditforeningsselskab som har bevilliget et boliglån, igen til et hus som man ikke må bo i.

Der er altså fejl på fejl i disse sager, og bygningsreglementet beskriver at der kan ske lovliggørelse af ulovligt opført byggeri på 3 måder.

Ved retslig lovliggørelse Ved fysisk lovliggørelse

Eller ved en kombination af disse to

De første 4 boliger som er ulovligt opført på Gyldenlundsvej er blevet retlig lovliggjort af et flertal i Randers byråd.

Det betyder kort fortalt, at det ulovlige forhold gøres lovligt gennem efterfølgende tilladelse eller dispensation, hvorved byggeriet ikke længere er ulovligt, selvom der ikke er sket fysiske ændringer på byggeriet.

Det fremgår dog også, at en retslig lovliggørelse som udgangspunkt alene kan ske i de tilfælde, hvor det ulovlige forhold var lovligt på opførelsestidspunktet.

Det fremgår dog også at en retslig lovliggørelse altid foretrækkes frem for den fysiske lovliggørelse.

Det er selvfølgelig alt sammen meget fint. Men når tilfældet som her, drejer sig om en overtrædelse fra bygherres side, idet man ikke standsede byggerierne på trods af påbud, så er det, at et flertal i byrådet er ude på en glidebanetur, som de ikke kender slutningen på.

De politikere som har stemt for en dispensation, kan de efterfølgende blive stillet overfor et muligt erstatningskrav og kan kommunen med denne politiske beslutning blive erstatningsansvarlige?

For hvorfor skal andre bygherre overholde eller blot ansøge om tilladelse til at opføre byggerier.

Hvordan skal forvaltningen fremover agere, når loven ikke overholdes. Man underminerer med denne dispensation forvaltningens autoritet, og vanskeliggør dermed deres arbejde i fremtidige byggesager.

Hvis loven skal forestille at være lige for alle, så må de retningslinjer som der gives byggetilladelser efter jo også skulle behandles på samme måde.

Men det er ikke tilfældet her, her har man overtrådt loven.

Man har tilsyneladende gået efter at få tilgivelse fremfor tilladelse.
Bad things happens when good people look away

De byrådsmedlemmer der har stemt for denne beslutning, har bevidst valgt at se den anden vej, og dermed givet frit slag for at loven blot er vejledende.

De har tilsidesat hensynet til naboerne, og til andre håndværkere som arbejder indenfor lovens rammer.

En trussel om at bygherre går konkurs, var nok til at et flertal ikke turde følge loven.

Hvad er en acceptabel undskyldning for ikke at overholde gældende lovgivning?

Hvad er det for et retssamfund, som vi ønsker os?

Det hedder ganske vist Danmarks riges grundlov, men det betyder vel ikke, at vi ikke alle skal være lige for loven, rig som fattig.

Vores agenda med dette læserbrev er, at påpege at, det virker som om, der er sket et negativt skred til loven og dens opretholdelse i byggesager i Randers kommune, det tegner ikke godt for fremtiden.

Vores oplysninger til at skrive om denne sag er fundet på kommunen hjemmeside under dagsordener, Tv2 Østjylland samt i bygningsreglementet.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Venstre vil noget helt andet og mere offensivt
Venstre vil noget helt andet og mere offensivt
Debat
Vi skal være førende på grønne fødevarer
Vi skal være førende på grønne fødevarer
Debat
Venstre bakker op om lokal forankring i det regionale teatre
Venstre bakker op om lokal forankring i det regionale teatre
Læserbrev: Kulturlivet i Randers er presset
Randers Byråd skal have nyt navn
Randers Byråd skal have nyt navn
Læserbrev
Minusrente: Simon Kollerups uvidenhed og populisme af værste skuffe
Minusrente: Simon Kollerups uvidenhed og populisme af værste skuffe
Læserbrev
Alle skal jo sige det samme som Mette
Alle skal jo sige det samme som Mette
Debat
Kære Jesper, med kopi til byrådet og direktionen m.fl
Kære Jesper, med kopi til byrådet og direktionen m.fl
Læserbrev
Dansk landbrug skal sikres optimale betingelser
Dansk landbrug skal sikres optimale betingelser
Debat
Et godt skoleliv for alle børn
Et godt skoleliv for alle børn
Debat
Danmarks befrielsesdag – Tænd et lys for frihed
Danmarks befrielsesdag – Tænd et lys for frihed
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder