Nyheder

Særudgave af Vilde Blomsters Dag i Randers: En dag for børnefamilier

Randers får en helt speciel udgave af Vilde Blomsters Dag, skræddersyet til børnefamilier, hvor nysgerrige blomsterelskere kan mødes og udforske naturen sammen.

Særudgave af Vilde Blomsters Dag i Randers: En dag for børnefamilier
10. juni 2024
Af Redaktion

Søndag den 16. juni kl. 13-15.30 samles alle blomsterentusiaster på Nordre Fælled. Mødestedet er naturmødestedet Myretuen, som ligger for enden af Gl. Jennumvej i Randers Nordby.

Dagens aktiviteter begynder med en kort gåtur i området, som også de mindste børn kan være med på. Herefter bliver der mulighed for at lave blomsterkranse, pive i græsstrå og få navne på de planter, der vokser i området, med hjælp fra en planteekspert.

Deltagerne kan også skabe deres eget lille herbarium med tørrede blomster, male med blomsterblade, designe postkort med blomster, og tilberede friterede hyldeblomster og pandekager over bål.

Vilde Blomsters Dag på Nordre Fælled er arrangeret af Randers Natur og Ungdom. Arrangementet kræver ingen tilmelding og er tilrettelagt for børnefamilier, men alle er velkomne til at deltage.

Tips til at udnytte november måned fuldt ud i haven

Læs også: Tips til at udnytte november måned fuldt ud i haven

Tilmeld dig vores nyhedsbrev