

Sådan vækker konservatorer stenalderen til live
RandersTorsdag 13. februar 2020 kl. 17:00

Hvordan mon en shaman fra stenalderen så ud? Hvad er en shaman i det hele taget?
Og hvordan fylder man egentlig en museumsudstilling med dyr, der ikke længere lever på Djursland?
Museum Østjyllands konservatorer fortæller i en omvisning den 27. februar om, hvordan de har været med til at iscenesætte stenalderfolks tro og vække de vilde begivenheder til live, der fandt sted på en lille ø på Djursland for 4.800 år siden.
Iscenesættelserne er en del af den nyåbnede særudstilling Bjørneklanens Ø om Djurslands vilde stenalder.
Omvisning: Kan en shaman flyve? Om at vække stenalderen til live, torsdag den 27. februar 2020, kl. 16.30 - 18 på Museum Østjylland i Kulturhuset, Randers.
Billet 50 kr.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers