Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sådan tager du ægte ferieminder med hjem

Danmarkidag
Tirsdag 19. juli 2022 kl. 07:00

Sådan tager du ægte ferieminder med hjem

.
Af: redaktionen

Sådan tager du ægte ferieminder med hjem

Rejselysten er stor efter flere år med corona, og billige mærkevarer kan være fristende, når vi igen fylder kufferterne med souvenirs fra sommerferien.

Men pas på:

Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Derfor giver Patent- og Varemærkestyrelsen fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien.

Den danske sommer kan være lunefuld. Af samme årsag drager mange sydpå for at sikre familien en ferie, hvor der er garanti for solskin – særligt efter to år med corona. Men her kan der også være risiko for at støde på kopivarer – og de kan være svære at spotte.

Selvom det måske ikke er det første, du tænker på, når du er ved at købe en flot taske, en ekstra mobiloplader eller noget farvestrålende legetøj til ungerne på det lokale marked, så kan der gemme sig meget bag produkternes polerede overflade - kopivarer kan nemlig være både farlige og sundhedsskadelige:

”Der er mange gode grunde til at styre uden om kopivarer. Bagmændene bag kopivarer er ofte organiserede kriminelle, som også kan være involverede i andre former for alvorlig kriminalitet. De falske produkter kan være decideret farlige. Fx kan forfalsket legetøj, tekstiler og kosmetik indeholde sundhedsfarlige stoffer, og forfalsket elektronik som mobilopladere kan risikere at bryde i brand,” siger varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Henriette Vængesgaard Rasch.

Så hvordan spotter du kopivarerne?
Her er fire gode råd at følge, så du får ægte ferieminder med hjem i kufferten:

1) Er prisen mistænkelig lav?

Er tilbuddet for godt til at være sandt? Så er det højst sandsynligt også tilfældet. Mange af os er skeptiske, når telefonsælgere vil sælge os en ny forsikring, men hvorfor stoler vi på en gadesælger på strandpromenaden?

2) Tjek kvaliteten
De kriminelle bagmænd er blevet dygtigere til at snyde, så det kan være svært at skelne mellem ægte og falske produkter. Et godt tip er at tjekke om kvaliteten er dårlig. Er der fx ujævne sømme i tekstiler og læder - eller lugter varen af lim, plastik eller kemikalier?

3) Undersøg emballagen

Tjek også om emballage, tekst og billeder har dårlig kvalitet, eller om der er stavefejl eller manglende produktinformation?

4) Hvor bliver varen solgt?

Er salgsstedet usædvanligt i forhold til varens image? Ligner butikken og ekspedienten en repræsentant for det pågældende mærke? Mange producenter oplyser, hvem der forhandler originalprodukterne på deres hjemmeside.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmarkidag
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder