Så meget mere i løn skal der til, før offentligt ansatte vil skifte til det private

Hvad skal der til, før en sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver vælger at forlade det offentlige og søge arbejde i en privat virksomhed?

For mange er svaret en markant lønstigning.

En undersøgelse blandt mere end 16.000 offentligt ansatte og ledere viser, at 42 procent af medarbejderne og 38 procent af lederne vil kræve mindst 25 procent mere i løn for overhovedet at overveje et job i den private sektor.

Resultaterne indgår i et forskningsprojekt om offentlig ledelse, som er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Undersøgelsen peger samtidig på, at løn langt fra er det eneste, der har betydning for, hvor danskerne ønsker at arbejde.

Tryghed og fleksibilitet betyder mere end penge

Selvom lønningerne i den offentlige sektor ofte er til debat, viser undersøgelsen, at mange offentligt ansatte sætter stor pris på de forhold, der følger med deres nuværende arbejde.

Det gælder især jobsikkerhed, fleksibilitet og muligheden for at udføre et meningsfuldt arbejde.

Ifølge professor i økonomi ved Københavns Universitet Morten Bennedsen kan det forklare, hvorfor så mange kræver en betydelig lønstigning for at skifte sektor.

– Med den vedvarende diskussion om lave lønninger i den offentlige sektor kan det lyde overraskende, at de offentligt ansatte sætter deres ”pris” så højt. Men undersøgelsen her viser, at offentligt ansatte netop har søgt mod den offentlige sektor på grund af den jobstabilitet og fleksibilitet, som den offentlige sektor kan tilbyde. Det vidner om, at mange offentlige arbejdspladser kan sikre medarbejdernes trivsel gennem et positivt arbejdsmiljø og en høj grad af fleksibilitet – og at det for dem er vigtigere end penge, siger han.

Konkurrencen om medarbejderne foregår især i det offentlige

Undersøgelsen peger også på, at mange offentligt ansatte slet ikke betragter den private sektor som et oplagt alternativ.

Når offentligt ansatte skifter arbejde, sker det ifølge forskeren oftest til en anden offentlig arbejdsplads.

Det betyder, at kommuner, regioner og offentlige institutioner i høj grad konkurrerer med hinanden om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

– Det private er for de fleste offentligt ansatte ikke et reelt alternativ, som de aktivt overvejer. Det betyder, at den reelle konkurrence om dygtige sygeplejersker, lærere og socialrådgivere primært foregår indbyrdes mellem offentlige arbejdspladser. Spørgsmålet for offentlige arbejdspladser er ikke, om man kan matche en privat lønpakke – det er, om man er den bedste offentlige arbejdsplads i nærheden, siger Morten Bennedsen.

Dermed kan forhold som ledelse, arbejdsmiljø og fleksibilitet få stor betydning, når en offentlig arbejdsplads skal tiltrække nye medarbejdere.

Bonus og resultatløn er sjældent en del af hverdagen

Forskerne har også undersøgt, hvordan offentlige arbejdspladser belønner og motiverer deres medarbejdere.

Her viser resultaterne, at økonomiske bonusordninger og resultatløn spiller en begrænset rolle.

51 procent af lederne og 42 procent af medarbejderne svarer, at ingen medarbejdere modtager belønninger, selv når deres afdeling når sine mål.

I stedet anvender arbejdspladserne andre metoder til at understøtte trivsel og motivation. Fleksibilitet i arbejdsopgaverne bliver fremhævet af 76 procent, mens 72 procent peger på regelmæssige møder som en udbredt metode.

Ifølge Morten Bennedsen understreger det, at motivation på offentlige arbejdspladser ikke nødvendigvis handler om økonomiske belønninger.

– Penge lader i det hele taget ikke til at være den store motivation i det offentlige. De høje krav om en lønstigning er nok mest af alt en måde at sige, at man egentlig er ret uinteresseret i at arbejde i den private sektor, eller som minimum vil tage sig ekstraordinært godt betalt for at opgive de privilegier, man har i det offentlige, siger han.

God ledelse kan være afgørende for at fastholde medarbejdere

Undersøgelsen sætter også fokus på ledelsens betydning for medarbejdernes trivsel.

Når mange offentligt ansatte lægger vægt på stabilitet, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø, bliver det vigtigt, hvordan arbejdspladserne organiseres og ledes.

Det kan blandt andet handle om indflydelse på arbejdsopgaver, løbende dialog med ledelsen og mulighed for at skabe en hverdag, hvor arbejde og privatliv hænger sammen.

Resultaterne peger dermed på, at offentlige arbejdspladser ikke nødvendigvis behøver at konkurrere med private virksomheder på lønnen alene.

De kan også gøre sig attraktive gennem de arbejdsforhold, de tilbyder.

Mere end 16.000 offentligt ansatte har deltaget

Undersøgelsen er gennemført af forskerne Maria Schlier og Morten Bennedsen fra Københavns Universitet som en del af forskningsprojektet Public Sector Leadership, der er finansieret af ROCKWOOL Fonden.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 2021 og omfatter svar fra 4.747 offentlige ledere og 11.548 medarbejdere fordelt på 2.902 offentlige arbejdspladser.

Resultaterne offentliggøres nu som en del af forskningen i ledelsespraksis i den offentlige sektor.

Det er derfor vigtigt at bemærke, at undersøgelsen bygger på svar indsamlet i 2021 og ikke nødvendigvis afspejler medarbejdernes holdninger i 2026.

Men resultaterne giver et indblik i, hvorfor mange offentligt ansatte foretrækker at blive i den offentlige sektor – selvom en privat arbejdsgiver måske kunne tilbyde en højere løn.