Annonce
Del på Facebook   Print siden

Røde plakater skal redde liv

Randers
Torsdag 28. september 2023 kl. 14:00

Røde plakater skal redde liv
Rød plakat i vejkanten Foto: Rådet for Sikker Trafik


I de kommende uger vil bilisterne i Randers Kommune møde knaldrøde plakater på udvalgte steder. Plakaterne skal blandt andet få flere til at kigge op fra telefonen og holde øje med trafikken.

Når du er uopmærksom, har du sværere ved at nå at reagere, hvis uheldet er ude. Og det sker desværre alt for ofte på vejene.

I Randers Kommune vil man nu sammen med Rådet for Sikker Trafik og politiet sætte ind med en ny kampagne, der skal få flere til at være opmærksomme, så vejene bliver mere sikre og trygge for alle.

På udvalgte steder har kommunen sat Randers knaldrøde plakater op med budskabet "Kør bil, når du kører bil" og/eller "Kør cykel, når du kører cykel". Plakaterne skal stå der indtil midten af oktober.

Plakaterne sætter fokus på et meget alvorligt emne, som vi vil gå langt for at undgå, og der sker desværre også uheld som følge af uopmærksomhed i Randers Kommune. Vi ved, at vi med trafiksikkerhedskampagner kan få bilister til at sænke farten. Så jeg har en tro på, at vi med denne kampagne kan få flere trafikanter til at holde opmærksomheden på trafikken, siger Frank Nørgaard, formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune.

Uopmærksomhed er et stort problem

Når man ser på, hvorfor trafikulykkerne sker, så er uopmærksomhed og manglende orientering det helt store problem i seks ud af ti dødsulykker.

Derfor sætter kommunerne plakater op, mens Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension på sociale medier, web tv og i landets biografer kører en landsdækkende kampagne om uopmærksomhed i trafikken. Kampagnen varer fra den 25. september til 15. oktober, og i den sidste uge af kampagnen bakker politiet op med kontrol.

Når kommunerne sætter plakater op langs vejene og politiet sætter ind med kontrol, så er det med til at påvirke trafikanterne til at opføre sig mere sikkert. Mobilen frister mange, når den brummer med notifikationer eller opkald, og derfor har mange brug for den her reminder om at holde fokus, når de er ude i trafikken, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Se kampagnen her



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Første spadestik taget til ny daginstitution i Dronningborg
Første spadestik taget til ny daginstitution i Dronningborg
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene
PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene
Randers
Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge
Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge
Randers
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Randers
Lyt til historien – den taler til dig!
Lyt til historien – den taler til dig!
Randers
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Randers
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Randers
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Randers
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder